Brev:
At blive storebror er ikke lykken
Kære Helen.
Jeg skriver fordi jeg for 4½ måned siden blev mor for anden gang. Jeg har i forvejen en dreng, Frederik, på 3 år og 9 mdr., som jo ved samme lejlighed blev storebror.
Allerede da jeg var meget tidligt gravid spurgte Frederik hvorfor mor havde fået en tyk mave. Jeg fortalte ham, at jeg havde en baby i maven og at han skulle være storebror. På trods af sin alder udtrykte han meget klart, at han ikke ville være storebror. Hvorfor var svært at definere, men storebror ville han ikke være.
Tiden gik og i begyndelsen af november 2009 fødte jeg vores lillebror Benjamin. De første dage var Frederik nysgerrig omkring denne lille størrelse der skulle bo hos. Vi var meget privilegerede – Benjamin sov de første 14 dage ca. 21 timer i døgnet, hvilket betød at tiden til Frederik stort set var uændret – vi kunne fortsat lege, hygge mm., som før vi fik lillebror.
Der var ingen reaktion hos Frederik, hvilket vi som forældre tog som et godt tegn. Desværre er jeg nu noget frustreret over situationen, idet der, når jeg skal være ærlig, ikke har været nogen positiv reaktion hos Frederik heller. Han er faktisk fuldstændig ligeglad med sin lillebror, og har været det hele tiden. Han kigger sjældent på ham, taler stort set aldrig til ham og ignorerer næsten alt der har med ham at gøre. Denne reaktion er ikke noget der varmer mit moderhjerte, da jeg, når jeg sammenligner med andre børn med søskende, trods alt oplever, at de giver en smule opmærksomhed til lillebror/søster.
Frederik har spontant i de 4 ½ måned Benjamin har levet, givet ham et kram/kys ca. 8-10 gange. Kun opfordret siger han godnat, farvel og lign til Benjamin. Han vil helst have at Benjamin sover, så han kan have mor og fars udelte opmærksomhed.
Jeg synes i bund og grund ikke adfærden er ”almindelig” og i hvert fald ikke særlig tiltalende. Jeg er helt bange for at de aldrig kommer til at kende hinanden eller bliver som fremmede i samme hus. Frederik er ekstremt stædig – derfor resulterer en opfordring om at sige godnat til lillebror oftest i, at han ikke ...
... gør det. Jeg har nogle gange set at Frederik betragter Benjamin og smiler over det han gør, men når han opdager jeg eller far kigger på ham, stiller han med et surt ansigtsudtryk.
Min mand er meget rolig omkring situationen og mener at det er meget normalt. Han har selv en lillebror, og kan huske at det bestemt ikke var lykken at få. Han mener, at det eneste Frederik indtil nu har fået ud af Benjamin er en forringelse af livskvaliteten, forstået således, at han nu skal dele tid og opmærksomhed med en anden.
Min sundhedsplejerske sammenligner (forsimplet genfortalt) det at få en lillebror/søster med hvis far tog en elskerinde med hjem der skulle bo hos os og som vi skulle elske, sige godnat til osv. Hun mener derfor ikke, at vi må forcere noget ved at tvinge ham til at sige godnat, være engageret og lign.
Vi gør meget for at give vores børn opmærksomhed. Frederik er vant til i hvert fald 1 times leg med om morgenen inden børnehave og 1-2 timer når han kommer hjem. Når far kommer hjem fra arbejde leger de ½-1 time. Dette er naturligvis blevet reduceret en efter Benjamin kom til verden. Jeg ammer og det binder mig jo til stolen i et vist omfang. Vi leger dog dagligt fortsat et par timer – bare ham og jeg.
På det sidtse synes jeg, at Frederik er begyndt at ændre væremåde. Han er pivet, omklamrende og så er han sprogligt gået nogle skridt tilbage. Han har altid været særdeles god til at formulere sig og til udtale, men nu er tre blevet til taa, spise til bise osv. Jeg ved ikke om dette kan tilskrives en reaktion på lillebror?
Jeg vil så gerne hjælpe ham, så han kommer til at trives med situationen. Jeg vil gerne støtte ham og har mange gange talt med ham om, at det kan være svært at blive storebror, at skulle være stor, at skulle dele osv. Jeg frygter dog, at det er en lidt for ”stor” snak at have med en treårig – trods det gode sprog.
Hvordan kan vi hjælpe ham i en svær tid? Er der noget vi skal gøre i fht. hans sprog? Og hvad er din mening omkring hans totale afstandstagen fra lillebror?
Mange hilsner fra
Mia
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire