Brev:
At blive storebror er ikke lykken
Kære Helen.
Jeg skriver fordi jeg for 4½ måned siden blev mor for anden gang. Jeg har i forvejen en dreng, Frederik, på 3 år og 9 mdr., som jo ved samme lejlighed blev storebror.
Allerede da jeg var meget tidligt gravid spurgte Frederik hvorfor mor havde fået en tyk mave. Jeg fortalte ham, at jeg havde en baby i maven og at han skulle være storebror. På trods af sin alder udtrykte han meget klart, at han ikke ville være storebror. Hvorfor var svært at definere, men storebror ville han ikke være.
Tiden gik og i begyndelsen af november 2009 fødte jeg vores lillebror Benjamin. De første dage var Frederik nysgerrig omkring denne lille størrelse der skulle bo hos. Vi var meget privilegerede – Benjamin sov de første 14 dage ca. 21 timer i døgnet, hvilket betød at tiden til Frederik stort set var uændret – vi kunne fortsat lege, hygge mm., som før vi fik lillebror.
Der var ingen reaktion hos Frederik, hvilket vi som forældre tog som et godt tegn. Desværre er jeg nu noget frustreret over situationen, idet der, når jeg skal være ærlig, ikke har været nogen positiv reaktion hos Frederik heller. Han er faktisk fuldstændig ligeglad med sin lillebror, og har været det hele tiden. Han kigger sjældent på ham, taler stort set aldrig til ham og ignorerer næsten alt der har med ham at gøre. Denne reaktion er ikke noget der varmer mit moderhjerte, da jeg, når jeg sammenligner med andre børn med søskende, trods alt oplever, at de giver en smule opmærksomhed til lillebror/søster.
Frederik har spontant i de 4 ½ måned Benjamin har levet, givet ham et kram/kys ca. 8-10 gange. Kun opfordret siger han godnat, farvel og lign til Benjamin. Han vil helst have at Benjamin sover, så han kan have mor og fars udelte opmærksomhed.
Jeg synes i bund og grund ikke adfærden er ”almindelig” og i hvert fald ikke særlig tiltalende. Jeg er helt bange for at de aldrig kommer til at kende hinanden eller bliver som fremmede i samme hus. Frederik er ekstremt stædig – derfor resulterer en opfordring om at sige godnat til lillebror oftest i, at han ikke ...
... gør det. Jeg har nogle gange set at Frederik betragter Benjamin og smiler over det han gør, men når han opdager jeg eller far kigger på ham, stiller han med et surt ansigtsudtryk.
Min mand er meget rolig omkring situationen og mener at det er meget normalt. Han har selv en lillebror, og kan huske at det bestemt ikke var lykken at få. Han mener, at det eneste Frederik indtil nu har fået ud af Benjamin er en forringelse af livskvaliteten, forstået således, at han nu skal dele tid og opmærksomhed med en anden.
Min sundhedsplejerske sammenligner (forsimplet genfortalt) det at få en lillebror/søster med hvis far tog en elskerinde med hjem der skulle bo hos os og som vi skulle elske, sige godnat til osv. Hun mener derfor ikke, at vi må forcere noget ved at tvinge ham til at sige godnat, være engageret og lign.
Vi gør meget for at give vores børn opmærksomhed. Frederik er vant til i hvert fald 1 times leg med om morgenen inden børnehave og 1-2 timer når han kommer hjem. Når far kommer hjem fra arbejde leger de ½-1 time. Dette er naturligvis blevet reduceret en efter Benjamin kom til verden. Jeg ammer og det binder mig jo til stolen i et vist omfang. Vi leger dog dagligt fortsat et par timer – bare ham og jeg.
På det sidtse synes jeg, at Frederik er begyndt at ændre væremåde. Han er pivet, omklamrende og så er han sprogligt gået nogle skridt tilbage. Han har altid været særdeles god til at formulere sig og til udtale, men nu er tre blevet til taa, spise til bise osv. Jeg ved ikke om dette kan tilskrives en reaktion på lillebror?
Jeg vil så gerne hjælpe ham, så han kommer til at trives med situationen. Jeg vil gerne støtte ham og har mange gange talt med ham om, at det kan være svært at blive storebror, at skulle være stor, at skulle dele osv. Jeg frygter dog, at det er en lidt for ”stor” snak at have med en treårig – trods det gode sprog.
Hvordan kan vi hjælpe ham i en svær tid? Er der noget vi skal gøre i fht. hans sprog? Og hvad er din mening omkring hans totale afstandstagen fra lillebror?
Mange hilsner fra
Mia
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre