Brev:
At blive storebror er ikke lykken

Kære Helen.
Jeg skriver fordi jeg for 4½ måned siden blev mor for anden gang. Jeg har i forvejen en dreng, Frederik, på 3 år og 9 mdr., som jo ved samme lejlighed blev storebror.
Allerede da jeg var meget tidligt gravid spurgte Frederik hvorfor mor havde fået en tyk mave. Jeg fortalte ham, at jeg havde en baby i maven og at han skulle være storebror. På trods af sin alder udtrykte han meget klart, at han ikke ville være storebror. Hvorfor var svært at definere, men storebror ville han ikke være.
Tiden gik og i begyndelsen af november 2009 fødte jeg vores lillebror Benjamin. De første dage var Frederik nysgerrig omkring denne lille størrelse der skulle bo hos. Vi var meget privilegerede – Benjamin sov de første 14 dage ca. 21 timer i døgnet, hvilket betød at tiden til Frederik stort set var uændret – vi kunne fortsat lege, hygge mm., som før vi fik lillebror.
Der var ingen reaktion hos Frederik, hvilket vi som forældre tog som et godt tegn. Desværre er jeg nu noget frustreret over situationen, idet der, når jeg skal være ærlig, ikke har været nogen positiv reaktion hos Frederik heller. Han er faktisk fuldstændig ligeglad med sin lillebror, og har været det hele tiden. Han kigger sjældent på ham, taler stort set aldrig til ham og ignorerer næsten alt der har med ham at gøre. Denne reaktion er ikke noget der varmer mit moderhjerte, da jeg, når jeg sammenligner med andre børn med søskende, trods alt oplever, at de giver en smule opmærksomhed til lillebror/søster.
Frederik har spontant i de 4 ½ måned Benjamin har levet, givet ham et kram/kys ca. 8-10 gange. Kun opfordret siger han godnat, farvel og lign til Benjamin. Han vil helst have at Benjamin sover, så han kan have mor og fars udelte opmærksomhed.
Jeg synes i bund og grund ikke adfærden er ”almindelig” og i hvert fald ikke særlig tiltalende. Jeg er helt bange for at de aldrig kommer til at kende hinanden eller bliver som fremmede i samme hus. Frederik er ekstremt stædig – derfor resulterer en opfordring om at sige godnat til lillebror oftest i, at han ikke ...
... gør det. Jeg har nogle gange set at Frederik betragter Benjamin og smiler over det han gør, men når han opdager jeg eller far kigger på ham, stiller han med et surt ansigtsudtryk.
Min mand er meget rolig omkring situationen og mener at det er meget normalt. Han har selv en lillebror, og kan huske at det bestemt ikke var lykken at få. Han mener, at det eneste Frederik indtil nu har fået ud af Benjamin er en forringelse af livskvaliteten, forstået således, at han nu skal dele tid og opmærksomhed med en anden.
Min sundhedsplejerske sammenligner (forsimplet genfortalt) det at få en lillebror/søster med hvis far tog en elskerinde med hjem der skulle bo hos os og som vi skulle elske, sige godnat til osv. Hun mener derfor ikke, at vi må forcere noget ved at tvinge ham til at sige godnat, være engageret og lign.
Vi gør meget for at give vores børn opmærksomhed. Frederik er vant til i hvert fald 1 times leg med om morgenen inden børnehave og 1-2 timer når han kommer hjem. Når far kommer hjem fra arbejde leger de ½-1 time. Dette er naturligvis blevet reduceret en efter Benjamin kom til verden. Jeg ammer og det binder mig jo til stolen i et vist omfang. Vi leger dog dagligt fortsat et par timer – bare ham og jeg.
På det sidtse synes jeg, at Frederik er begyndt at ændre væremåde. Han er pivet, omklamrende og så er han sprogligt gået nogle skridt tilbage. Han har altid været særdeles god til at formulere sig og til udtale, men nu er tre blevet til taa, spise til bise osv. Jeg ved ikke om dette kan tilskrives en reaktion på lillebror?
Jeg vil så gerne hjælpe ham, så han kommer til at trives med situationen. Jeg vil gerne støtte ham og har mange gange talt med ham om, at det kan være svært at blive storebror, at skulle være stor, at skulle dele osv. Jeg frygter dog, at det er en lidt for ”stor” snak at have med en treårig – trods det gode sprog.
Hvordan kan vi hjælpe ham i en svær tid? Er der noget vi skal gøre i fht. hans sprog? Og hvad er din mening omkring hans totale afstandstagen fra lillebror?
Mange hilsner fra
Mia
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder