Annonce

Annonce

Svar: At blive storebror er ikke lykken


15. marts 2010

Kategori:
Alder:
3 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Mia

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af hvad der foregår hos jer og alle dine tanker :)

Tillykke med at I har fået en lillebror, det er dejligt for jer. Men det er bestemt ikke uden problemer og det mærker du tydeligt på Frederiks reaktion. Det du oplever er faktisk ganske normalt, men naturligvis hårdt.

Der er ingen tvivl om at det er forbundet med stor sorg og også vrede, at I har valgt at bringe en lillebror ind i familien. Der er jo ikke bare tale om en lillebror, en baby, der er tale om en rival, en konkurrent til jeres opmærksomhed. Det er og har været et stort tab for Frederik, at miste jeres fulde opmærksomhed - og det er et valg som I har taget, det er ikke et valg, som han har haft nogen som helst indflydelse på.

Det er fuldstædig, som hvis din mand tog en elskerinde med hjem og sagde "hende elsker jeg, det skal du også gøre" og du så skulle dele alt med hende og se på hvordan de kyssede, nussede og bare var samme - hvilke følelse ville det ikke bringe op i dig ...

Selv om Frederik dybest set, nok gerne vil dele den glæde med jer, som han mærker I har, så er det en stor psykisk smerte han føler og samtidig føler han jo, at han er tvunget til at forstå og acceptere at situationen er som den er. Han skal dele lillebror med jer, uanset om han vil det eller ej, han skal elske ham, uanset om han vil det eller ej.

For at kunne agerer i familien, så vælger han at lukke af overfor Benjamin, han vælger at ignorere ham, vælger at agerer som om han ikke er der. Det gør han, fordi det er en måde, hvorpå han passer på sig selv. Og jeres opgave er at hjælpe ham til at finde en rolle, hvor der er plads til jer alle fire, altså hjælpe ham med at finde rollen som storebror og finde ud af at han stadig er ligeså meget værd som før.

Det er vigtigt at du kan rumme de følelser Frederik har og at du anerkender ham og hjælper ham med at bearbejde det. Du skal sætte ord på og du skal gøre det legalt at synes lillebror er irriterende. Du må gerne sige det til ham direkte "jeg kan godt forstå du synes lillebror er irriterende" eller "jeg kan godt forstå du bliver ked af det, når du skal vente på lillebror blive skiftet" - du skal sætte ord på og han skal høre at de følelser han har er okay, der er ikke noget i vejen for at føle som han gør.

Søskendejalousi indeholder tre ting – sorg, ...


Annonce

... vrede og angst. Sorgen er at have mistet eneretten til mor og far. Vreden handler om at lillebror har taget noget af pladsen i jeres familie og angsten handler om, hvorvidt I mon stadig elsker ham ligeså højt som før.

Jalousi mellem søskende vil ofte handle om:

- Barnet føler sig tilsidesat
- Barnet føler sig ikke som den foretrukne
- Barnet føler ikke ligeværdighed til forældrenes kærlighed
- Barnet oplever at have en rival
- Barnet føler sig usynlig
- Barnet føler at pladsen i mors hjerte er usikker
- Barnet føler ikke at der er kærlighed nok til alle

Når du sidder sammen med lillebror, så gør det ondt på Frederik, det smerter ham dybt at se jer to sidde tæt sammen, amme, pusle, nusse og kæle. Jeres kontakt er meget intim og det er så svært for ham at han ikke er en del af dette og det er rigtig hårdt at rende rundt i periferien og være tilskuer til den nærhed du og lillebror har. Du kan prøve om han vil være med, du kan prøve at medinddrage ham, men det er vigtigt at du ikke presser ham til kontakt og jeg synes I skal være meget påpasselig med at kræve at han skal sige godnat til Benjamin osv.

I stedet skal I arbejde på at give Frederik plads og viden om at han er noget ganske særligt og at ingen nogensinde vil kunne tage hans plads. I skal arbejde på at styrke Frederiks selvværd.

Forskellen på selvtillid og selvværd kan kort beskrives sådan.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

1. Selvtillid handler om tillid til sine evner. Selvværd hander om oplevelsen af at have værdi.

2. Selvtillid handler om at gøre. Selvværd handler om at være.

3. Selvtillid handler om noget vi kan. Selvværd handler om noget vi er.

4. Selvtillid hander om tillid til sine færdigheder. Selvværd handler om at værdsætte sine egenskaber.

Det handler altså om at Frederik skal lære at værdsætte sig selv og vide at han har særlig værdi, fordi han er den han er. Han skal have følelsen af at være værd at elske og respektere, at han er ligeværdig med sin bror og at han vil være dybt savnet, hvis han ikke var der. For ingen kan udfylde hans plads.

Dette kan I læse meget mere om i bogen "Glade børn med højt selvværd - en forældreguide". Den er skrevet af Dan Svarre, der er psykolog og den er udgivet på Politikens Forlag. I finder den i min bogguide under 'mobning og selvværd'.

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce