Svar: Vågner efter flaske om natten
Kære Mor
De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen gå fra 4 flasker dagligt til kun at få 3 flasker dagligt og hos mange vil det være sådan, at flaskerne om dagen trappes ud og det er flaskerne om aftenen og tidlig morgen der bibeholdes. Hos jer lyder det umiddelbart som om at lillepigen har brug for sine 3 flasker om natten.
Jeg sender dig lige en plan for dagen, som den kan se ud til en pige på 8 måneder. Det er vigtigt at hun får både mad og mælk nok hele dagen igennem, for at du kan arbejde på at hun kan sove mere end 4 timer om natten ...
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.
Evt. flaske og puttes til middagslur, denne flaske kan dog stille og roligt trappes ud, så hun får mindre og mindre og tilsidst kan nøjes med lidt mælk af en kop og helt undvære.
Eftermiddag 15.30-16: En portion tykmælk med revne æbler, banan, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs, mad der smager af noget og der skal være både mad i stykker og moset mad. Det kan være frikadellen i stykker og kartofler moset med lidt sovs. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig. Hvis hun virker til at kunne ...
... trives med en flaske inden middagsluren om dagen i stedet og undvære denne flaske er det fint. Så kan du prøve at give hende mindre og mindre på dette tidspunkt for at se om hun kan lære at sove uden. Det vil så sandsynligvis gøre at hun har behov for flasken først på natten, men det kan også være okay, hvis hun så har et langt søvnstræk fra kl. 20-01 og igen fra 01 til 05 ... Sådan en rytme har mange børn og det er rigtig fint :)
At hun har behov for mælk aften og tidlig morgen eller evt. nat kan og vil altså ofte være helt relevant i denne alder, men behovet vil naturligvis nedsættes jo mere mad og mælk du får i hende hele dagen igennem :) Det kan altså have stor betydning for at hun kan sove mere end 4 timer om natten - 5-6 timer ville i hvert fald være dejligt :)
Derudover spiller hendes alder og udvikling også ind på opvågningerne om natten, hun er lige nu i separationsfasen og søger derfor ekstra fysisk kontakt om natten. Hun har brug for hjælp til at blive lagt ned, blive puttet igen og lullet videre i søvnen og det er ikke ensbetydende med at hun har brug for mælk.
Det kan her nogle gange hjælpe at sove hver for sig, fordi I ikke vil reagerer helt så hurtigt på hendes natlige lyde og hun derved vil få mulighed for at skifte stilling selv og selv komme videre i søvnen ... modsat er det ofte også godt at være der, for at hun ikke kommer til at vågne for meget op. Så der er både fordele og ulemper ved at sove sammen eller hver for sig i denne alder :)
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer

