Svar: Hvordan bør hun spise og ammes?
Kære mor i udlandet
Jeres plan for dagen ser umiddelbart rigtig fin ud og de fleste børn vil i 8-9 måneders alderen gå fra at blive ammet 4 gange dagligt til at blive ammet 3 gange dagligt. I 10 måneders alderen vil 2 amninger dagligt, ofte være rigtig fint til at dække hendes behov for modermælk. Væskebehovet dækket derudover bedst af vand :)
Hvis det er meget varmt hos jer, så må du naturligvis være lidt mere fleksibel omkring amning og tilbyde hende en ekstra amning i løbet af dagen, hvis hun har brug for det. Fordelen ved modermælk er jo at den første den af mælk en meget vandholdig, så dier hun kun et par minutter og slipper, så er det fordi hun slukker tørsten. Dier hun længere tid, så er det fordi hun har brug for et egentligt ammemåltid. Og den fleksibilitet er man nødt til at give hende, når man bor i troperne som jer :)
Mit forslag til en dagsplan, til et barn på 8-9 måneder, vil normalt se således ud - lavet ud fra jeres angivne tider:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Puttes til middagslur uden amning
Frokost 12: Små rugbrødshapsere eller andet fiberrigt brød uden hele kerner, med smørbart pålæg, gerne fiskepålæg. Suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.
Bades, ammes og puttes til middagslur som nu
Eftermiddag 15.30: Flerkornsgrød eller et surmælksprodukt med revne æbler, banan eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ...
... ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs osv. Almindelige børnevenlige retter, mildt krydret vil være godt - det kan være pasta med kødsovs, boller i karry, lasagne, frikadeller, farsbrød, laks med pesto, rødspættefilet med tomat og parmesan - hvad som helst I nu kan tænkes at spise og naturligvis i en konsistens, som hun kan kapere. Vand af kop.
Tilbydes evt. en godnatgrød som en del af putteritualet og puttes til natten med amning (eller flaske) ca kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.
De 3 amninger som børn normalt har brug for i denne alder vil ligge tidlig morgen, aften og sen aften og nogle gange får de så en ekstra i løbet af dagen inden middagsluren. Hvorvidt jeres datter har brug for mere end dette er et skøn, alt efter hvor varmt det er - men hendes behov for modermælk vil normalt blive dækket af 3 amninger nu :) Hos nogle ligger de 3 amninger inden middagslur, aften og så en gang i løbet af natten og det er naturligvis også helt okay.
I må gerne bage brød med forskellige mel og gryn-typer til jeres datter. Det er dog vigtigt at hun stadig får brød uden hele kerner. Kostfibre findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel, fuldkornsmel og havregryn er lavet af hele kerner, men hvor kernerne er blevet valset eller formalet, så skallens kostfibre kommer med. Brødet indeholder altså kostfibre, selvom man ikke kan se de hele kerner og det vil være rigtig godt, hvis du kan medtænke dette i hverdagen og i det brød du laver :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.

