Svar: Manglende tænder - 9 mdr.
Kære Linda
Du skal bestemt ikke bekymre dig, snarere glæde dig over at hun får tænder sent. De børnetandlæger jeg har talt med siger nemlig at det giver stærkere tænder, hvis barnet først får dem, når mælkeperioden er overstået. Det er nemlig usundt for tænderne at blive badet i mælk om natten ...
Der er en del børn som ikke får tænder før de er blevet 1 år og det er helt okay. Det største problem her kan være at de måske pludselig får mange tænder på en gang og det kan gøre ondt og ...
... give lidt spise- og søvnproblemer, men man kender så i det mindste årsagen :)
Hvis hun stadig ikke har en eneste tand i munden, når hun er 18 måneder, så synes jeg det er relevant at tale med den kommunale børnetandpleje, som evt. kan tage et røntgenbillede, for at se at der er de anlæg til tænder, der skal være.
Men indtil videre så ro på, tænderne skal nok komme og som du skriver, er der ingen problemer med at tygge uden tænder. Gummerne er hårde og kan fint tygge det der skal tygges :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

