Svar: Ændring i adfærd
Kære trætte forældre
Der er ingen tvivl om at jeres dreng gennemgår en stor udvikling lige nu og at der derudover er flere ting der spiller ind på de ændringer I oplever - herunder også at far har været væk, mor har været indlagt, tænderne bryder frem osv. Som I selv skriver, så påvirker det hele ham naturligt :)
Jeg bliver nu ikke så bekymret, det lyder alderssvarende meget normalt det I fortæller og der er jo ikke tale om en dreng som slet ikke vil spise. Han spiser bare mere selektivt og mindre end han plejer. Der er heller ikke tale om en dreng som ikke sover, han har bare mere brugt for tryghed og nærhed end han plejer :)
Jeres dreng er nu lige på kanten til det man kalder for "tumlingealderen" og det er en helt ny verden der møder både ham og jer. Han er hele tiden på vej, op, ned, frem, under. Han går, klatrer, kravler og udforsker alt hvad han har lært - men fornemmelse for farer har han stadig ikke. Han forstår simpelthen ikke højder og farer men drives af lyst og udforskningstrang.
Det er normalt at børn i denne alder klatrer op på stole, borde, trappestiger, bænke, sofaer – ja selv den høje stol, vil blive brugt til at klatre på. Hans balance er stadig usikker og der skal ikke ret meget til at han kan falde ned og slå sig voldsomt. Derfor er det ofte nødvendigt at være omkring ham, når han klatrer rundt, parat til at gribe ham og også lære ham at komme baglæns ned.
Det at han nu udforsker verden mere og mere på egen hånd gør også at han naturligt også klynger sig mere. Han virker pludselig nogle gange mere pjevset, mere morsyg, vil pludselig ikke sidde på stole og spise, men skal sidde på skødet. Han kan pludselig ikke spise selv, men skal hjælpes og i det hele taget nødes mere. Den naturlige lyst til at komme i munden, er nu forsvundet og han kan virke til at lege mere med maden. Faktisk virker det ofte som om at han gør det modsatte af, hvad I vil have ham til.
Det gør han ikke fordi han er ondt eller udspekuleret, han gør det for at se din reaktion. Det interesserer ham at finde ud af, hvad hans måde at være på gør ved dig og han viser på den måde også en form for humor i denne alder. Han driller mor og far ved at være lidt modsat og han er bevidst om det. ”Hvis jeg ryster hovedet og spytter frugten ud som mor giver mig, hvad gør hun så?” ... den modstand I oplever hos ham lige nu er altså helt normal for hans alder og den udvikling han går igennem.
Det er meget vigtigt at I ikke presser ham til at spise og at I giver ham mad serveret på en ensfarvet tallerken, gerne adskilt i rum, så tingene ikke er blandet sammen. Det er super at han selv nu spiser med ske og gaffel og det skal han naturligvis have lov til, stadig er fingrene nogle gange det foretrukne og det er dejligt at blive madet med en grød sen aften, når man selv er for træt og alligevel sulten :) Han kan fint drikke af en kop og bruger naturligt begge hænder omkring koppen, når han drikker. Normalt vil en kop med to hanke være en rigtig god idé. Jo mere simpelt, jo flere små stykker han kan tage eller selv spise, jo bedre er det. For meget på en gang virker uoverskueligt og så skubbes maden ...
... væk.
I stedet for hapsere vil børn i denne alder nogle gange hellere spise en kvart rugbrød med smørbart pålæg. Prøv, og lad ham sidde med det selv og gnave sig igennem.
I løbet af dagen, hvor han er frisk er det fint at han sidder i sin høje stol ved bordet. Om aftenen, hvor han er træt, er det fint at lade ham sidde hos jer.
At han protesterer mod at skulle i seng om aftenen kan handle om flere ting. Det kan for det første handle om at han måske ikke er træt nok. Sover han en eller to gange dagligt? I forhold til han alder, kan det være relevant at arbejde på kun en lur dagligt nu.
Det kan også handle om at han aldersmæssigt er lige på grænsen til at forstå at I er der selvom han ikke kan se jer. Han forstår sandsynligvis ikke helt endnu, at I ikke forsvinder fra ham, når I går ind i stuen og han er i værelset. Det skal han først til at lære og derfor er det vigtigt at I gør ham tryg, når han skal sove.
Også om dagen er det en god idé at lege "gemme-leg" og lede efter hinanden, så han får fornemmelsen af at I ikke forsvinder helt, selvom I er ude af syne :)
Når han vågner og søger jer om natten, så synes jeg I skal give ham den tryghed han lige nu har brug for. Men når han sover godt, så læg ham tilbage i egen seng igen, så I andre også sover bedre. Det at han falder i søvn i egen seng og begynder at vågne i egen seng om morgenen, er ganske udmærket i forhold til at lære at sove i egen seng hele natten på sigt.
Tandbørstning er ikke særlig rart, når man for det første er igang med at øve selvstændighed og når man samtidig har ondt for tænder. I må gøre det så godt I kan.
En multivitaminpille vil være en rigtig god idé og med hensyn til kogebøger, så findes der et utal af disse og smag og behag er jo forskelligt Du er næsten nødt til at kigge i boghandleren, for at se, hvad der passer bedst til jer :) Men der findes f.eks. følgende titler:
"Æblekinder og kondisko - en forældreguide til sunde og glade børn" af Berit Elkjær. Det er ikke kun opskrifter, men også råd om leg, motion og samvær.
"Børnenes Køkken" af Katrine Klinken - der er en hel serie faktisk, med opskrifter til enhver lejlighed - alt lige fra børnefødselsdag til hverdagsmad til verdens køkkenet for børn.
"Glad mad" af Kirsten Dalgaard og Inge Skovdal. Opskrifter der spænder over babymos og øllebrød til boller i karry, empanadas og hjemmelavet kanel-sneglemand.
"Den rene barnemad" af Anne Hjernøe m.fl. Opskrifter fra mos til babymad og den første rigtige mad til større børn, der kan og vil selv.
Der er masser af muligheder, også mange flere end jeg har nævnt her og du er nødt til at stå med dem i hånden for at se, hvad der mon er bedst til jer :)
Det er altså en periode, hvor der sker meget på alle områder, både motorisk og mentalt, det påvirker hans søvn, hans appetit og det gør at han virker mere pylret og kontakt søgende. Det varer normalt nogle uger og så kommer der en lidt rolig periode igen og omkring 18-20 måneder, vil I så sandsynligvis atter oplever en stor uro hos jeres dreng :) Så er I forberedt :)
Håber I har fået lidt ro med på vejen, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire