Annonce

Annonce

Svar: Overtræt baby


18. marts 2010

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære A

Tillykke med lillesøster - og hvor er det dejligt at høre at storebror tager det hele med ophøjet ro og er glad for hende :)

Mange børn vil tage en lang lur i løbet af dagen og flere powernaps i jeres datters alder og det er okay, så længe barnet trives med det, samlet set får sit søvnbehov dækket og hun ikke virker overtræt, ked af det osv. Hvis hun virker til at trives med en lur på 3 timer og derudover flere ½ timers lure, så er det i princippet altså okay.

Det slår mig dog, at du fortæller at hun ofte falder i søvn og sover på ammepuden og når du så flytter hende, så vågner hun op og vil ikke sove mere. Du fortæller også at hun kan sove i din favn, men når du lægger hende fra dig, så vågner hun igen og kan ikke sove mere ... Jeg får altså lidt billedet af at hun rent faktisk godt kunne sove længere og mere sammenhængenden, hvis du havde tid til at blive siddende med hende ... Og det tyder jo på at det måske ville være godt for hende at sove lidt længere lure.

Derfor handler det for mig at se om, at du skal prøve at putte din datter meget hurtigt efter amning. Det at spise ved brystet er hårdt arbejde og derfor falder hun naturligt i søvn. Du skal sørge for at holde hende igang, så hun ikke powernapper imens hun ...


Annonce

... spiser og så skal du tage hende fra brystet og putte hende inden hun når at falde rigtigt i søvn.

Det kan her hjælpe dig at svøbe hende, gerne allerede inden du ammer hende inden lur, så skiftet fra din favn og ned i liften ikke føles så voldsomt som det gør lige nu. Svøbet vil hjælpe hende til at føle sig omsluttet og give hende fysisk ro, men det vil være af netop et klæde og ikke af dine arme.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Så start med at skifte hende, svøbe hende og derefter amme hende. Se på hende, lyt til hendes vejrtrækning, se på hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og hun har evt. en sut, hvis hun bruger det. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Putter du hende i liften, så sving den evt. lidt og stil den afsides, så hun ligger i et kølig rum, væk fra støj og larm :)

Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce