Svar: Hvordan kommer vi videre med overgangskosten
Kære Jette
Dejligt at høre at det går så fint med skemaden, det lyder som om at I er kommet rigtig godt igang :)
Nu når han er 6 måneder gammel, så åbnes verden for stort set alle muligheder madmæssigt. Han må få alle slags grøntsager og frugt, han må få lidt mad i hånden at sutte på og sidde med selv, han kan stille og roligt gå igang med kød og fisk i grøntsagsmosen og maden skal nu smage af mere og tage mere og mere udgangspunkt i jeres mad.
Det betyder at han f.eks. kan få lidt af jeres sovs eller lidt kartoffelmos, hvis du laver den med sødmælk. Han skal dog stadig have sin modermælkserstatning - komælk bør ikke udgøre for stor en del af hans indtag, max ½ dl. sålænge han ikke er ældre :)
Grøntsagsmos kan du lave af f.eks. kartoffel, gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), avokado osv.
Visse grøntsager som f.eks. selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det, men i små mængder. Det betyder at det kun bør udgøre 1/10 af portionen og laver du f.eks. en kartoffel-sellerisuppe, hvor selleri udgør en større del, så bør der gå 14 dage inden han får det igen.
I 6 måneders alderen kan du som sagt også begynde med lidt kød eller fisk. Det vil være rigtig godt at bruge dette i mosen både til frokost og om aftenen. Du kan f.eks. koge lidt kylling og hakke det, tage lidt laks, rødspætte eller hvad I nu får og give ham det ned i mosen. Hvis du laver en kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomatsovs, og det er krydret med løg, timian, oregano eller lignende milde krydderier, så må han faktisk gerne få lidt af dette på sin grøntsagsmos.
Alle typer grød, det er havregrød, øllebrød og flerkornsgrød er rigtig godt. Det kan være hjemmelavet eller købt grød og du kan mikse forskellige typer af mel og flager for at variere så meget som muligt. Jo mere forskelligt du kan give ham, jo bedre er det faktisk.
I takt med at din dreng begynder at spise mere skemad, så vil hans indtag af mælk naturligt nedsættes. Han har stadig brug for at få sine flasker, men hvor han nogle gange drikker 200ml mælk vil han måske nu begynde kun at drikke 100-150 ml af gangen, fordi han har fået grød eller mos forinden. Da hans mælkebehov fortsat er meget stort betyder det, at du sandsynligvis nu skal indstille dig på, at han begynder at have behov for en ekstra flaske sen aften omkring midnat. Det vil altså være et helt reelt behov for ham at få mælk der.
Mit ...
... forslag til en dagsplan til et barn på 6 måneder, der sikrer både mad og mælk nok og som samtidig tager hensyn til dine angivne tider, vil se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos og frisk frugt i hånden, vand af kop.
Flaske med mme og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med lidt brødskorper, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13.30-14 som nu
Eftermiddag 16: Flaske og tilbydes evt også lidt frugt, frugtmos eller frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere den mad I andre spiser, suppleres igen med lidt brødskorper og lignende i hånden, Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23-24: Flaske, som spises mere eller mindre i søvne hvorefter han sover til næste morgen tidlig.
Som du kan se er antallet af flasker altså lige nu det samme som hidtil, men mængden i nogle af flaskerne vil naturligt være nedsat, fordi han har spist skemad.
Omkring 7 måneders alderen skæres ned i flaskerne og det vil her ofte være flasken formiddag og eftermiddag der fjernes. Det vil sige at han på det tidspunkt normalt vil have behov for 4 flasker dagligt, der ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften :)
Hans mad skal stadig moses fint. Den lidt grovere konsistens skabes ved at bruge grovere gryn, f.eks. give ham havregrød og flerkornsgrød og ved at tilsætte kød og fisk i grøntsagsmosen. Det giver en lille smule mere bid og samtidig vil det at han nu får mad i hænderne gøre, at han styrkes mundmotorisk.
I 7 måneders alderen kan han få mosede grøntsager der er grovere moset f.eks. med en gaffel og i 8 måneders alderen vil han sandsynligvis være parat til små rugbrødshapsere osv.
Du bør bruge mme i den mad du laver som kun er til ham, f.eks. i havregrøden om morgenen. Men som sagt kan du bruge lidt sødmælk i mosen om aftenen eller som sovs, hvis I så alle kan spise det samme :) Ellers er det sådan at han bør få modermælkserstatning helt til han er 1 år, det er vigtigt fordi det sikrer ham måde kalk, vitaminer og blandt andet jern.
Sundhedsstyrelsen har lavet en bog der hedder "Mad til spædbørn og småbørn" som du kan købe på apoteket. I den kan du læse alle anbefalinger og også finde opskrifter. Det er en rigtig god bog og den koster ikke ret meget omkring 80kr mener jeg det er :)
Jeg håber du hermed er hjulpet lidt på vej, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...