Svar: Narresut eller tommelfinger?
Kære Christa
Mange børn sutter jo på tommelfinger og som du skriver har du også selv gjort det. Som du er opmærksom på, er der jo problemet med tænderne, derudover så er tommelfingeren jo altid lige ved hånden og derfor ikke nem at slippe af med. Sutter kan man holde op med at købe eller man kan indgå en aftale med barnet om at det nu er slut. Sutter kan man også nøjes med at give, når barnet f.eks. skal sove.
En tommelfinger kan bruges dagen igennem og man kan ikke lave aftaler omkring den. Når man sutter på tommelfinger er der en større risiko for, at biddet skal rettes simpelthen fordi der er en større kraft i tommelfingeren, så den lettere påvirker biddet. Fortænderne og ganepartiet bliver presset frem i munden, og samtidig kan der opstå overbid.
Det ...
... er derfor en god idé at tilbyde barnet en sut, hvis det ønsker det, for at undgå at det sutter på sin tommelfinger i stedet.
Når det er sagt så tænker jeg at din søn jo heller ikke er særligt gammel og netop i hans alder er det jo naturligt at hænderne tages op i munden. Allerede inde i maven sutter barnet på sine fingre. Det er meget forskelligt hvor stort børns suttebehov er og det er en del af deres udvikling at sutte på finger. Jeg kan godt forstå din bekymring for om din søn kommer til at sutte på tommelfinger, men men som regel vil sutteriet aftage i takt med, at barnet bliver ældre og dermed mere interesseret i sit legetøj og sine omgivelser.
Jeg synes derfor at du fotsat skal tilbyde ham sutten, men også se tiden lidt an.
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

