Svar: Babyalarm
Kære Prinsessens mor
Hvornår man stopper med babyalarmen afhænger af mange forskellige faktorer. Det har f.eks. betydning om barnet sover i rummet ved siden af forældrene eller f.eks. ligger på en anden sal eller ligger i den modsatte ende af huset.
Hvis I har soveværelse ved siden af hinanden, så behøver du ikke bruge alarmen mere, så kan du sagtens høre din datter, når og hvis hun vågner om natten. Men hvis I sover langt fra hinanden, så er det udmærket at bruge den, så du er sikker på at du hører hende, hvis hun vågner og har brug for dig.
På et tidspunkt vil hun skulle have en åben seng og vil selv kunne finde ind til dig om ...
... natten og så er en alarm normalt slet ikke nødvendigt, heller ikke selvom man ligger langt fra hinanden.
Det samme gælder hvis man har barnet stående ude, hvor man ikke kan have øje på barnet hele tiden. Hvis barnet f.eks. står i gården og man bor på 4. sal, så er det ganske fornuftigt at have en babyalarm ... bog man så barnet kan stå lige uden for stuevinduet, så behøver man ikke en alarm.
Tilsidst vil jeg lige sige at en alarm jo ikke er mere sikker end at man altid bør kigge til sit barn og tjekke at det sover trygt og godt - uanset hvor det sover :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!

