Annonce

Annonce

Brev:

Min datter spiser ikke meget rigtig mad


19. marts 2010

Alder:
8 mdr.

Min datter spiser ikke meget rigtig mad

Kære Helen

Tak for dit tidligere svar til mig.

Vores dejlige datter er nu snart 8 mdr. gammel og vejer 10 kg.
Det er ikke lykkes mig at få min datter til at sove videre, når hun vågner ca. 05:30 om morgenen. Der for har vi nu opgivet kampen og giver hende i stedet en tidlig morgenlur fra 7 til 8. Hun sover så igen fra 10-11 og igen fra 14-16.

Hun ammes tidlig morgen, inden middagslur, før nat og sen aften/nat. Jeg har forsøgt at amme hende, før jeg selv gå i seng, men det er som om det skaber kludder i hendes nattesøvn at få et drømmemåltid. Derfor lader jeg hende selv vågne og må derfor op et par timer efter jeg selv er faldet i søvn. Det har jeg accepteret indtil videre.

Min datter ammes altså 4 gange i døgnet og spiser – stort set – godt ved hvert ammemåltid. Til gengæld er hendes rigtige måltider noget af en kamp. Det går ok med havregrøden om morgenen (ca. Kl 8) og også med bondebrødshapsere samt øllebrød til middag, men hun spiser ikke meget ved disse måltider. Jeg vil tro, hun spiser 1 dl havregrød og så ½ skive bondebrød samt 5-6 skefulde øllebrød.

Aftensmaden kl 18 er en stor kamp, og hun virker faktisk slet ikke sulten, hvilket jeg finder underligt. Hun skriger fra det øjeblik, hun ser tallerkenen, eller vi sætter hende i stolen eller på skødet. Det var ikke sådan i starten, hvor vi introducerede 3. Måltid, men det har været sådan den sidste måned. (hun har fået skemad, siden hun var 5 ½ mdr.) Det undrer mig, da hun ikke har fået et ordentligt måltid, siden hun blev ammet kl 13:15 ca. Jeg tilbyder hende lidt frugtmos i yoghurt, når hun vågner fra sin middagslur, men hun spiser kun få skefulde.

Jeg har forsøgt alt – at give hende maden meget fintmoset, med klumper, i små bidder, med og uden sovs, mere eller mindre af vores mad, mad i hånden osv osv. Det skal siges, at hun på denne tid af dagen generelt er ...


Annonce

... meget utilfreds og pylret. Hun vil gerne være på arm hele tiden, og fx kan vi ikke sidder og spise, mens hun ligger på gulvet eller sidder i sin højtstol, da det ender i det rene skrigeri. Så her spises der desværre på skift eller når hun er blevet lagt kl. 19:30.

Hun bliver ammet inden sengetid og er meget nem at få til at sove. Dejligt dejligt!

Synes du ikke, det lyder som om, hun spiser meget lidt? Hvordan skal vi gribe aftenmåltidet an? Jeg er meget i tvivl om, hvor meget vi skal presse hende. Hun skriger jo i vilden sky, og så har jeg det dårligt med at presse mad ind i munden på hende.

Min datter har indtil hun var ca 5 mdr. taget meget voldsomt på (hun vejede 2900 ved fødslen), men har de sidste 2 ½ mdr. kun taget ca. 1 kg på. Derfor tænker jeg selv to ting:

1) at hun tog så meget på de første måneder, fordi min mælk er ret fed, og at hun får meget ind ved amningen og

2) at hun ikke spiser så meget nu, fordi hun er ved at udligne sin vægt.

Hvordan ser du på dette? Skal jeg droppe en amning, og hvilken skal det i så fald være? Eller skal jeg bare acceptere, at hun ikke spiser så meget ved de rigtige måltider?

Jeg giver dig lige et overblik over vores dag.
05:30 Vågner og ammes (er frisk, men hurtigt træt igen)
7-8: Morgenlur
8: Havregrød
9:30 Lidt frugtmos
10-11: formiddagslur
12: ½ stykke bondebrød, lidt øllebrød
13:30: Ammes og puttes, sover et par timer
16: Få skefulde yoghurt med frugt
18:Mos, kød, vores mad, mad i hånden
19:30 Ammes of puttes til nat
Ca kl 1, men det er meget varierende: Ammes

Hun får vand af kop til alle måltider og drikker flot. Hun håndterer meget fint mad i klumper eller små stykker. Hun er fx meget dygtig til at spise hapsere og går næsten aldrig kløjs i maden

På forhånd tak for din hjælp! Håber du kan finde hoved og hale i mit lange brev:)

Med venlig hilsen
Line

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce