Svar: Slut med sut og ble
Kære Charlotte
Det kan være lidt problematisk at fjerne både sut og ble samtidig og måske er det derfor du mærker at din datter reagerer med at ville have ble på igen. I har jo talt om at sutten skal væk, den skal gives til påskeharen og hun har sagt ja, men forstår ganske givet ikke hvad det reelt betyder og den usikkerhed gør, at hun naturligt gør sig lidt mindre end hun er og så reagerer hun med at ville have ble på igen ...
Med hensyn til sutten, så synes jeg at I skal lade hende beholde den, men det vil være godt at nedskæres brugen / behovet for den. Hun skal ikke have den hele tiden, hun skal kun have den når hun skal sove og det vil være rigtig fint at sutten har en fast plads, hvor den lægges om morgenen, når hun står op og så ligger den der og venter på hende, til hun skal i seng igen. At fjerne den helt fra den ene dag til den anden, tror jeg umiddelbart er lidt for tidligt :)
Med hensyn til renlighed, så lyder det faktisk som om at hun er klar og det er rigtig fint at holde fast i at hun ...
... så vidt muligt skal på toilettet om dagen og bleen har hun kun om natten. Der skal selvfølgelig stadig være plads til uheld, det er helt okay og skal ikke medføre skæld ud men et "pyt med det". Samtidig med at I naturligvis også gerne må stille lidt krav, når I nu ved at hun ren faktisk godt kan kontrollere både vandladning og afføring.
Hun har jo også en alder, hvor hun naturligt prøver lidt grænser og der er ingen tvivl om at bleen er og har været en stor del af hendes liv. Det at ligge på puslebordet, kontakten der er omkring det at blive skiftet osv. skal hun jo pludselig væk fra. Og det kan hun naturligvis godt protestere lidt imod og også af den grund sige at hun vil have ble på igen ... Men her er det så super vigtigt at holde fast i at hun er super dygtig til at bruge toilettet og netop gøre dette til noget mere spændende og dejligt. F.eks. ved at I er der hos hende, som hun har bedt jer om. Det er meget fint, jeg synes det lyder som om at I tackler det fint :)
Rigtig meget held og lykke forsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

