Annonce

Annonce

Brev:

En svær start


21. marts 2010

Kategori:
Alder:
1 mdr.

En svær start

Hej Helen

Jeg skrev til dig kort inden mit andet barns fødsel, hvor jeg var så bekymret for fremtiden. Jeg fik bestilt tid til et besøg af sundhedsplejersken, men nåede det ikke, da vores lille søn blev født i al hast tre dage før termin.

Fødslen var nem, 4 timer fra vi kørte på sygehuset, til vi igen sad på sofaen. Men herfra gik alt galt. Jeg kunne mærke på fødegangen, at han ikke diede rigtigt, men var bare træt og lettet efter fødselen, at jeg tænkte, at det nok kom når vi kom hjem og fik ro.

Men det gjorde det ikke, efter 5 dage med amninger hver 45 min, et konstant skrigende barn og nerverne i laser, ringede min mand efter sundhedsplejersken, som indlagde os på svangergangen. Der konstaterede man, at han er tungesutter, men ved hjælp af ammebrikker kunne han ammes normalt. Vi tog hjem efter tre dage, og han diede fint, men hyppigt. Faktisk med under 1½ time imellem.

Efter en uge synes jeg stadig jeg var meget træt og begyndte at døje med smerter i maven. Det vi troede var roskildesyge, viste sig at være rester af moderkagevæv og jeg blev indlagt til en udskrabning. Desværre mistede jeg meget blod under operationen og kom hjem med en meget lav blodprocent. Måske er det det, som gør at jeg slet ikke føler jeg har styr på tingene.

Vores store barn på 5 er sød og hjælpsom, min mand er meget dygtig til den lille, men det fungerer slet ikke for mig. De meget hyppige amninger har taget meget søvn og vi er nu efter råd fra sundhedsplejesken begyndt at prøve at få 2-3 timer imellem, men det er ikke med hans gode vilje! Han trives ellers fint, har på 6 uger vokset 6 cm og taget 2 ...


Annonce

... kilo på, så den enorme sult skyldes ikke at han mangler noget?

Søvn er der heller ikke meget af. Han falder i søvn ved 21 tiden, sover da fint til midnat - 00.30, hvor jeg ammer ham. Og så er han ellers vågen de næste par timer, glad og snakkesagelig, men vågen. Ved 3 tiden falder han igen i søvn, men vågner så igen kl 4 for at ammes. Han falder aldrig i søvn efter amning. Fra kl 5 sover han kun små lure på en halv time og vil ammes med en times mellemrum, så reelt ligger han ved brystet non stop fra 5 til 7:30. Så vågner han og skriger et par timer. Det kan umuligt være sult, for han har jo ligget ved i flere timer?

Jeg skal op med det store barn, så jeg kan ikke sidde med ham ved brystet hele morgenen. Han falder til ro ved 9 -10 tiden og tager så en lang lur i barnevognen på 2 timer, hvis man vel at mærke går med ham. Stopper man, vågner han med det samme. Eftermiddagen og aftenen igennem har han 2-3 korte lure på 20 min til en ½ time på armen og kan sagtens holde sig vågen fire til fem timer i streg. Han sover måske en ti timer i døgnet i alt.

Men jeg er så træt, så træt og hænger snart ikke sammen mere. Min mand er flink til at dele nattevagten og giver ham en flaske, så jeg kan få ro, men hvis han ikke er hjemme, får jeg ikke mere end 3 -4 timers søvn i døgnet.

Jeg ved godt, han kun er 7 uger gammel, men er der ikke noget jeg kan gøre for at skabe en rytme, som er lidt nemmere at leve med? jeg føler slet ikke, at jeg har overskud til noget og er begyndt at blive meget irriteret på den lille, vred og ked af det og er allerede dødtræt af at amme og holde barsel.

Hilsen
mig

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce