Annonce

Annonce

Svar: Fryse i isterningebakker?


22. marts 2010

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Helle

Det anbefales ikke længere at man fryser babymos ned i isterningebakker. Man har fundet ud af, at isterningebakker kan frigive skadelige stoffer som for eksempel phthalater, der menes at være hormonforstyrrende.

Isterningebakker er normalt lavet til kun at fryse vand og kan ikke bruges til fødevarer (eller mælk). Der er altså ikke problemer med udskillelse af stoffer, hvis man fryser vand. Problemet opstår, hvis man bruger dem til fødevarer. Derfor anbefales det at købe små plastbøtter beregnet til babymos (eller fødevarer), hvis man ønsker at fryse babymad.

Du kan godt lave en større portion grøntsagsmos, som du deler i mindre mængder og fryser ned. Jeg anbefaler normalt at man her fryser mosen ren, bestående af grøntsager og kogevand og så tilsætter du fedstof og mælk, når du varmer det op. Man kan godt fryse den med mælk, men det kan være lidt sværere at justere konsistensen af mosen ind, når den først har været frosset. Der sker også et lille tab af næringsstoffer ved frysning.

Ulempen ved at lave større mængder mos og fryse ned i små portioner er at barnet naturligt ofte vil få det samme dag ud og dag ind og nu hvor din dreng er 6 måneder, vil det være rigtig godt at han tilbydes så varieret en kost som muligt. Ikke kun ved at få grød til morgen, grøntsagsmos til frokost og aften, men også ved at han netop tilbydes forskellige former for grød og forskellige slags mosede grøntsager, kød og fisk.

Netop kød og fisk, som skal tilbydes i mosen fra 6 måneders alderen bør optøes i køleskab eller i koldt vand. Optøning i varmt ...


Annonce

... vand frarådes på grund af bakterievækst. Det anbefales derudover at grøntsagsmos optøes direkte i gryden, fordi man derved bevarer vitaminerne bedst.

Du kan derfor lave små kødboller eller fiskeboller, som du fryser ned og har liggende i fryseren, så du en gang imellem kan tage en sådan op, optø den i køleskab og tilsætte den grøntsagsmosen inden servering - men igen kød og fisk bør også varieres og du kan derfor også med dette tage udgangspunkt i den mad I andre spiser. Kødbollerne i fryseren skal altså bruges, hvis I andre får noget der ikke kan bruges til mos en dag ... :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du burde også kunne optø mosen eller retten i mikrobølgeovn. Du skal dog huske at røre i maden, da mad i mikrobølgeovn varmes mest op i midten og mindre i yderkanterne. Derudover må det anbefales at læse i mikroovnens brugsanvisning, for at finde de korrekte tidsangivelser for madlavning i præcis den ovn.

Så det kan altså godt lade sig gøre at lave større mængder og fryse ned, men hvor meget tid du sparer ved det og hvor nødvendigt det er ... tja. Hvorfor ikke bare mose nogle af de grøntsager I andre spiser, netop for at få lidt variation og så komme lidt kød og fisk i mosen. Får I laks lavet i ovnen, kan han sagtens få lidt af det, får I frikadeller (kød eller fisk) kan du sagtens bruge indmaden af en frikadelle og får I f.eks. en kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomatsovs der er let krydret med løg, timian og oregano, ja så må han også gerne få dette på sin mos.

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke og rigtig god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Åhh, det er altså skønt at starte ugen med et svar fra dig ;) Tusind tak!

Og ha en rigtig god uge

Fra en førstegangs mor


Annonce