Svar: Ørebarns nattesøvn m.m.
Kære Makke
Det er rigtig synd at jeres dreng har haft øreproblemer så længe, da det naturligvis har påvirket hans appetit, men især hans søvn.
I er nødt til at give det tid, det er vigtigt at I ser den lille fremgang der er, selvom den er lille :) De fleste forældre er lykkelige, når barnet endelig får dræn og behandlingen er sat i værk, fordi man naturligt forventer, at nu må det hele blive bedre ... men sådan er det ofte ikke, fordi ørerproblemerne har stået på gennem længere tid og det husker kroppen.
Jeres dreng søger flasken rigtig meget om natten og det er super vigtigt at I får hans mælkeindtag skruet ned. Faktisk skal han kun have 400ml mme dagligt nu og så længe han drikker det dobbelte, får I ham ikke til at spise mad. Når han søger flasken om natten, så er det sandsynligvis ikke fordi han behøver mælken, men netop fordi han har en erfaring med sig om at når han vågner af smerter fra ørerne, så har det hjulpet at få en flaske.
Det er det kroppen husker og det er derfor den erfaring I nu skal ind at ændre på. Jeres dreng har en erfaring med sig om at det at sove gør ondt i ørerne og selvom han nu er erklæret rask, så sidder erfaringen med at blive vækket af smerte stadig i ham. Det tager tid og det er vigtigt at I hjælper ham med at få en ny erfaring om at det er okay at sove videre, det er ikke farligt og det behøver ikke gøre ondt.
Derfor tænker jeg at det bedste I kan gøre er at lade ham få de flasker, som I oplever virker lige nu, men mængden skal skæres ned, så han over de næste dage får mindre og mindre og tilsidst lærer helt at undvære. Samtidig skal I så også sætte noget andet i stedet, det kan være en bamse eller en af jeres aflagte t-shirts eller lignende, som han konsekvent puttes med.
En alderssvarende madplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og forsøg at få ham til at sove lidt længere, mængden skues stille og roligt lidt ned, så han tilsidst kan undvære.
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
vågner han meget tidligt må han få morgenlur her som nu
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop. Du kan bage havregrynsboller - se i babykøkkenet her på siden, hvordan du laver dem. Kom godt med ekstra mel i, så er dejen let nok at ælte.
Formiddagslur
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, fiskepålæg er godt. Det kan være tun, rognguf, sildepostej, makrel. Suppleres derudover med kogte gulerødder, ærter og majs, godt kogte pastaskruer, ...
... stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), en kartoffelbåd som er rest fra aftensmaden, ½ hårdkogt æg, lidt rejer, vand af kop.
Sover middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, tilbydes lidt yoghurt - helst et neutralt produkt, hvor du selv kan tilsætte revne æbler, rugbrødsdrys, mysli (uden honning og chokolade). Vand af kop.
Aften 18: Mad som I andre spiser, risretter, pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller, laks fra ovnen - helt almindelig børnevenlig mad. Noget er moset andet i stykker, f.eks. kan frikadellen gives i stykker og kartofler moses med sovs.
Suppleres evt. med en godnatgrød, hvis han ikke har spist særlig meget aftensmad, så I er sikre på at han ikke går sulten i seng.
Flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig
Som sagt skal han have 400ml mme dagligt, normalt fordelt på 2 flasker som ligger aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen kl. 04 ... I må her forsøge jer frem.
Hans store mælkeindtag er naturligt også skyld i at han tisser igennem om natten, så i takt med at I får skruet mængden af mælk ned, vil han naturligt ikke længere vågne af dette problem.
I skal bestemt IKKE supplere hans dagskost med flaske indtil han kan spise sig mæt. Med den alder han har nu, skal han spise almindelig mad og det kommer han ikke til, hvis I giver ham mere og mere mælk!
Hans rytme dagen igennem påvirker nætterne og hans tidlige morgenlur ligger faktisk som en forlængelse af nattesøvnen. Det er komplekst at ændre på dette og I kan ikke gøre det hele på en gang. I første omgang er det et spørgsmål om at han skal spise mere rigtig mad og skal lære at sove uden at få mælk og så må vi se hvad tiden så bringer.
Han skal nok komme til at sove om natten, men det gøres ikke uden en stor indsats fra jeres side. Det handler både om at han skal lære at sove uden at være afhængig af flasken, det handler om at han skal have en ny erfaring med sig om at det ikke gør ondt at sove. Det handler om at han skal spise mere mad hele dagen igennem så han føler en naturlig mæthed, det handler om at han ikke må være afhængig af sut osv. for at sove. Der er super mange ting som spiller ind hos jer. I er nødt til at ændre på en ting af gangen og i første omgang altså at få nedtrappet mælkeindtaget betydeligt og sat mængden af rigtig mad op.
Jeg håber at ovenstående hjælper jer et stykke på vej, fortsat held og lykke med det hele :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

