Annonce

Annonce

Svar: Spiser han for lidt? - 11 mdr.


23. marts 2010

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Helene

Tak for dit brev, dejligt at høre fra dig :)

Min umiddelbare tanke er at din dreng er træt af at blive madet og at hans protester handler mere om dette, end om at han ikke kan lide maden. Naturligvis spiller det også ind at han lige nu er ved at få en masse nye tænder, men her kan det faktisk godt være udmærket at få noget at gumle på, fremfor blød søbemad, fordi det hjælper på gummerne at tygge ...

Derudover tænker jeg også at hans mælkeindtag skal sættes betydeligt ned nu. Det er fint at amme ham 1 til 2 gange i døgnet - aften og sen aften, men flasken om dagen skal så skæres væk og stille og roligt skal han kun ammes en gang. Det er altså passende med kun en amning eller flaske når han om nogle uger nærmer sig de 12 måneder.

En plan for dagen ser således ud:

Morgen: Havregrød, lavet med sødmælk og smørklat, sødmælk af kop.

Formiddag: ½ bolle med smør, ost, lidt frugtmos på, ½ banan eller anden frisk frugt som han selv kan spise. Vand af kop.

Formiddagslur

Frokost: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, det kan han selv spise med en gaffel eller med fingrene. Ved siden af kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod, en kartoffelbåd. Derudover kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, ½ hårdkogt æg, lidt rejer - hvad du nu kan finde på. Alt sammen mad i stykker som spises med gaffel eller fingre - ikke noget med ske! ...


Annonce

... Vand af kop.

Puttes til middagslur, kan en overgang få en lille smule lun mælk af en kop - men flasken er slut nu.

Eftermiddag: ½ bolle med smør, ost, en lille portion neutral yoghurt/surmælksprodukt med revne æbler, frugtmos, banan, lidt rugbrødsdrys, mysli (uden honning/chokolade), vand af kop.

Aften: Risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, sovs. Fuldstændig samme mad som I andre spiser, her kan du mose kartofler med sovs og give det med ske eller gaffel og frikadellen kan han selv få lov til at spise med fingrene eller gaffel. Vand eller sødmælk af kop.

Ammes (eller flaske) og puttes til natten


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sen aften: Evt. ammes og sover uden mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen starter med grød.

Som du kan se er der i denne plan tilbud om meget mere mad i stykker og skemaden er der i princippet kun om morgenen og om eftermiddagen. Om eftermiddagen får han dog også brød og frugt som han selv kan spise.

Mælken fjernes om dagen, så han nu kun ammes inden han skal sove og så endnu en amning som du synes den ligger bedst for nattesøvnen - frem mod 12 måneders alderen får han kun bryst en gang - alternativet er at give ham flaske en gang.

Han skal ikke presse til at spise, men skal tilbydes variation og have lov til at vælge, hvad han har lyst til at spise :)

Håber min plan for dagen og mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce