Svar: Stop af natamning - 5 mdr.
Kære Sanne
Velkommen til og tak for dit brev :)
Det er korrekt at børn fra ca. 6 måneders alderen ernæringsmæssigt ikke længere behøver bryst/mælk midt nat og dermed begynder at kunne sove 5-6 timer uden at få mælk. Det er stadig relevant at de får mælk sen aften inden midnat og igen næste morgen tidlig.
for at kunne undvære mælk om natten, er det nødvendigt at barnet får mælk nok om dagen. Det er super dejligt, at din datter er så glad for skemad som hun er og det er flot at hun kan spise 2 dl. og stille og roligt virker til at kunne undvære brystet om dagen - men faktisk er det lige præcis det der er problemet!
hendes væskebehov er stadig stort og det skal dækkes af dig eller af en flaske. Hun har brug for at få 6 amninger eller flasker i døgnet og først omkring 7 måneders alderen skæres disse ned til 4. Derudover skal hun have skemad og det er her meget vigtigt at hun ikke får mere end f.eks. 1 dl. grød og mos og så derefter drikke sin mælk, for ellers vil hun naturligt søge at få dækket sit behov for mælk = behov for væske om natten. Hendes behov for mælk lige nu ligger normalt på mellem 800-1000ml, fordelt på de 6 amninger (flasker).
En plan for dagen til et barn, der i 6 måneders alderen skal kunne undvære mælk midt om natten ser derfor således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at ...
... sutte på, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grød eller grøntsagsmos og i 6 måneders alderen begyndes stille og roligt med kød eller fisk i mosen, tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Ammes (flaske) tilbydes også her lidt frugtmos og frisk frugt i hånden at sutte på
Powernapper, men denne springes ofte over i 6 måneders alderen
Aften 18.30: Grøntsagsmos og igen med lidt kød eller fisk i 6 måneders alderen, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se får din datter altså grød eller mos hver gang hun vågner af en lur og får bryst eller flaske inden hun puttes til næste lur. Derudover dækkes hendes væske behov af vand af kop.
Hun er nødt til at spise på denne måde hele dagen igennem for at du kan regne med at behovet for mælk om natten ikke er et reelt behov :) jeg er derfor ikke tilhænger af en kold tyrker, men i stedet tilhænger af at du får mælk nok i hende hele dagen ved siden af skemaden. For at dette kan lade sig gøre er det bedre at du giver hende mindre skemad. Det er bedre for hende at få 1 dl. 3 gange dagligt end 1½ dl. 2 gange dagligt eller endnu mere, som hun faktisk spiser nu.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

