Brev:
Afviser brystet og vågner ofte om natten

Kære Helen,
Nu melder jeg mig atter på banen med to store spørgsmål. Store, fordi de fylder meget i vores lille hjem. De drejer sig om amning og nattesøvn. Vær forberedt på en lang smøre :-)
For baggrundsvidens skyld er her hendes dag. Jeg vil også gerne fortælle, at vores datter fortsat er en glad, udadvendt og nysgerrig pige, der synes at mestre nye færdigheder for hver dag. Hun øver sig f.eks. i øjeblikket meget på at møve sig rundt. Er så småt begyndt at få numsen med op, men ender med at skubbe sig bagud. Hun er tiltagende tryghedssøgende og pjevset - tænker, at hun så småt er på vej ind i seperationsfasen. Hun nægter pure at drikke MME; hverken af flaske eller kop. Hun har aldrig taget flasken. Hun sover i egen seng i vores soveværelse, og vi har desværre ikke mulighed for at rykke hende på eget værelse (bor i en 2-værelses lejlighed.)
05: vågner og ammes - sover lidt videre
06.30: vågner
07.00/07.30: spiser havregrød/øllebrød med frugtmos. Grøden laves på 1 dl MME. Drikker 0,5 / 0,75 dl vand af kop
08.30: er allerede meget træt igen, ammes og puttes til formiddagslur. Sover max ca. 1,5 time
10.30: jerndråber, frisk frugt
Ca. 12.00: Grøntsagsmos, små udblødte rugbrødshapsere (hun er meget god til at tygge) - med fx. avocado, makrel, torskerogn. Er lige begyndt med ostehapsere. Drikker 0,5 / 0,75 dl vand af kop
Ca. 13: Ammes, puttes til middagslur. Sover mellem 40 min. og 1,5 time.
Ca. kl. 15.30: Øllebrød m. sødmælk eller flerkornsgrød med frugtmos. Grøden laves på 1 dl MME. Drikker 0,5 / 0,75 dl vand af kop
Ca. kl. 16.30: Powernapper. Den har hun fortsat brug for. Er ret træt på dette tidspunkt.
Kl. 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Drikker 0,5 / 0,75 dl vand af kop
Kl. 19.15/30: Ammes, puttes til natten. Sover ofte meget hurtigt.
Mellem ca. 01 og 05: Vågner mange gange og er meget urolig.
Vores datter er knap 8 mdr nu - (d. 1/4). For 3 uger siden besluttede vi os for at skære amningen midt nat væk. Far tog nattetjansen og de første par nætter gik overraskende godt. Derefter gik det kun ned ad bakke. Hun vågnede oftere og oftere med mere og mere brok og gråd. Efter snak med egen SP anbefalede hun at skære amningen ved midnat væk også - simpelthen fordi den måske forstyrrede mere end den gjorde godt. Hun vurderede det udfra, at vores datter spiser rigtigt godt i løbet af dagen. ...
...
Nætterne er dog uændrede: Hun sover fra ca. 19.30 til 00.30 (nogle gange til kl. 2) uden et kny. Hvis vi hører noget fra hende, er det meget nemt at få hende til at sove videre igen; et par beroligende hænder og en sut. Derefter starter "balladen". Hun vågner ca. 4-6 gange til kl. 05, hvor det så er "tilladt", at hun får mælk hos mig.
Far kan ikke tage nætterne hele ugen, og de nætter jeg har tjansen er endnu værre. Der er hun ofte vågen 1,5 time i streg - i nat med ret voldsom gråd. Det var umuligt for mig at trøste hende. Da jeg af træthed gav op og tilbød hende brystet, ville hun ikke tage det. Hvad kan dette mærkværdige natteroderi skyldes; hvis det ikke er sult? Hun sover jo fint og roligt i søvnens første halvdel. Jeg er meget frustreret over, at nætterne er værre, hvis det er mig, der har hende. Hvis det fortsætter, burde jeg så overveje ammestop, så vi alle kan få en bedre søvn? Det er jo uholdbart, at jeg ikke kan trøste min egen datter om natten.
Dette leder mig til problem nr. 2. På det seneste er hun begyndt at afvise brystet - både dag og aften. Jeg ammer hende udelukkende liggende, i et stille, køligt og mørkt rum - både dag og aften. Ellers kan hun ikke koncentrere sig. Nu vender hun sig til og fra brystet MANGE gange mens vi ligger der. Mosler med arme og ben og drikker kun ganske lidt, når mælken ENDELIG løber. Tand nr. 5 og 6 har været undervejs i en uges tid, men de er brudt igennem, så jeg kan da ikke forestille mig, at de stadig generer.
Kan det være hendes måde at vælge amningen fra? Jeg vil meget gerne fortsætte med at amme hende: 1. Jeg føler mig ikke klar til at stoppe amningen og 2. hun nægter at drikke MME. Det bekymrer mig meget, at jeg ikke får givet hende nok mælk i løbet af dagen og især til aftenputningen. Nu er jeg jo i tvivl om hun (også) vågner pga. sult og det er ikke rart at tvivle på sin beslutning om at holde hende fra brystet hele natten. Er også bekymret for mælkeproduktionen generelt. Med en pumpe kan jeg slet ikke malke ud, tilsvarende hvad hun drikker. Forsøgte i dag efter mislykket middagsamning - der kom 15-20 ml begge bryster inklusiv :-(
Ja, Helen, jeg håber, du kunne finde hovede og hale i min fortælling. Min egen SP træffes ikke i halvanden uges tid, og det er derfor ubeskriveligt rart at kunne dele sine bekymringer med dig.
Mange venlige hilsner fra mig
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.