Svar: I gang med skemad
Kære Joan
Sundhedsstyrelsen anbefaler at man tidligst begynder at give barnet skemad ved 4 måneders alderen og der er her flere hensyn at tage, end bare barnets alder.
Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten bør ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, fra sundhedsstyrelsens bog "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", 2005).
Det lyder umiddelbart som om at du har en sulten pige og det er fint at du i første omgang er begyndt at supplere amning med flaske, for at se om et øget mælkeindtag vil mætte hende mere. Det er dog sådan, at jo mere flaske du giver, jo mindre mælk vil hun drikke hos dig og jo mindre hun ammes, jo hurtigere vil din amning sandsynligvis stoppe. Du skal derfor være forberedt på at jo mere mme du giver, jo større sandsynlighed for at amningen ikke kan vare ved. Det er jo i princippet helt okay, det vigtigste er jo at din datter trives og får det hun har brug for, du skal bare vide, hvad det er for valg du træffer :)
Jeg anbefaler normalt at man starter med skemad om dagen, enten formiddag eller til frokost, hvor barnet vågner frisk og udhvilet efter en lur. Det er vigtigt at starte med 4-5 skefulde og ikke tilbyde mere i begyndelsen, heller ikke selvom hun virker til at kunne spise en større mængde. Det er vigtigt at holde lidt igen, for at hendes mave kan følge med.
Hendes mælkeindtag skal være som det plejer at være de skemaden kommer således udover den vanlige mængde mælk og giver dermed større mæthed. Hvis I begynder med skemad allerede ved 4 måneders alderen, så er det en god idé at gå lidt langsommere til værks end ...
... hvis man begynder ved 6 måneders alderen.
Bibehold derfor den samme type grød de første 3-7 dage og øg stille og roligt indtaget. Efter en uges tid kan I begynde at tilbyde en anden type grød, så hun får lidt forskellig smag og I kan stille og roligt også begynde at tilbyde lidt frugtmos som topping for at variere smagen yderligere. Frugtmos kan også have en positiv effekt på maven - f.eks. sveskemos, æble og pæremos. Ved siden af tilbyder I vand af et lille glas eller en lille kop, så hun kan lære at drikke på denne måde.
Fra 4 måneders alderen må I gerne give vand fra den kolde hane, med mindre I har privat vandboring. Vand til flaske behøver ikke nødvendigvis længere blive kogt, men det er en god idé at gøre det, fordi det er så store mængder hun får og kogt vand er lettere for hendes mave og tarm at kapere. Hvis I laver mme, som ikke drikke med det samme, skal vandet altid koges.
Når hun begynder at kunne spise en lille dl. grød, så kan I begynde at give hende skemad 2 gange dagligt. Det er bedre at hun tilbydes 3/4 dl. 2 gange dagligt end 1½ dl. 1 gang dagligt. Grøden til frokost bibeholdes og I introducerer så lidt grøntsagsmos om aftenen, hvor udgangspunktet er de grøntsager I andre spiser. Her vil hun måske være omkring 5 måneder. Og omkring 6 måneders alderen vil hun være parat til at få skemad 3 gange dagligt - morgen, frokost og aften. Stadig med tilbud om mælk 6 gange dagligt.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen: Amning/Flaske og sover videre
Formiddag: Amning/Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost: Grød af ris, majs, hirse, boghvede, quinoa, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Amning/flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: Amning/flaske
Sover dagens 3. lur
Aften: Her introduceres grøntsagsmosen, når hun er godt igang med grøden om dagen og vand af kop.
Amning/flaske og puttes til natten
Sen aften: Amning/flaske
Midt nat: Evt. amning/flaske
Jeg håber ovenstående tanker hjælper dig til at komme godt igang med skemaden, rigtig meget held og lykke :)
Rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.