Annonce

Annonce

Svar: Sko, når foden vender indad


25. marts 2010

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Man er nødt til at se din drengs fødder, for at kunne vurdere hvor stort problemet er og om det er noget han vil vokse fra eller om det kræver speciel behandling.

Nogle børn fødes med en indaddrejet fod og man ved ikke helt hvorfor, måske skyldes det manglende plads i livmoderen eller måden barnet har ligget på derinde. Man vil normalt kunne se det, når man ser på barnets fødder imens barnet ligger ned - foden vil tydeligt dreje ind mod midten. Når et lille barn bliver født, vil man naturligt undersøge barnets fødder og her tage fat omkring hælen og tjekke at man let kan rette foden op. Kan man det, vil man normalt se tiden an og problemet går over af sig selv.

Men med den alder jeres dreng har nu, så synes jeg det er vigtigt lige at tjekke, hvorfor han går indad på den ene fod og om det er noget man skal handle på. I takt med at han vokser bliver hans sener også mere stive og det bliver naturligt sværere og sværere at rette foden op. Det bør derfor ...


Annonce

... undersøges af en børneortopæd hvorvidt det kræver behandling og hvornår man i givet fald vil sætte ind.

Børn med en indaddrejet fod, vil ofte få ødelagt deres fodtøj meget hurtigt. Når foden sættes ned i skoen vil hælen presse sig mod hælkappen som ofte bliver skæv. Derfor er det relevant at vælge sko, med ekstra støtte om barnets fod og hæl.

Børn kan også dreje ind på fødderne fordi de har problemer i deres hofte. Foden drejes simpelthen indad, fordi lårbenshovedet derved hviler bedre i hofeskålen. Også dette skal diagnosticeres af en læge og det vil normalt gå over i takt med at barnet vokser - men igen, det skal undersøges og man skal holde øje, så barnet ikke senere hen får hofteproblemer.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Så mit råd til jer er at I prøver at tale med jeres læge om det, som kan vurdere hvor meget det er og ud fra dette henvise jer videre til en børneortopæd. Hellere undersøge en gang for meget end en gang for lidt :)

Rigtig meget held og lykke med det.

Rigtig god påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex

Snore i børnetøj

Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.

Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce