Svar: Mælk og slimproblemer
Kære Sarah
Det er korrekt at nogle forældre oplever at mælk og slimproblemer hører sammen og at der sker en bedring, hvis man fjerner mælk fra barnets kost. Man diskuterer meget den dokumenterede sammehæng mellem dette og det er så vidt jeg ved stadig tvivlsomt, hvorvidt dokumentationen holder eller ej.
Om din datter kan have lidt mælkeintolerance kan naturligvis ikke udelukkes, det lyder som om at hendes far har det. Derfor kan I selvfølgelig godt prøve om nedsættelse af hendes mælkeindtag vil gøre en ændring, men I bør faktisk have lægen med inde over denne beslutning.
Det er uhyre vigtigt ikke bare at fjerne bestemte fødevarer fra barnets kost - herunder også mælk - uden at sikre barnets behov på anden vis. Når man fjerne visse fødevarer risikerer man at barnet kommer til at mangle vigtige næringsstoffer og derfor bør det som udgangspunkt altid aftales med en læge, hvis man laver større ændringer som f.eks. fuldstændig at fjerne mælk.
Tal med lægen om, hvorvidt I i første omgang kan fjerne drikkemælken og bibeholde surmælksprodukt, ost, sovs osv. for at se om det gør nogen forskel og for netop fortsat at sikre hende de vitaminer, mineraler osv. som mælken jo giver hende. Får ...
... hun 350ml dagligt er hun fint dækket ind og er der flere dage, hvor hun ikke når op på dette, så må du tilbyde hende et kalktilskud i stedet for mælk.
Kalk eller calcium er en vigtigt for vores celler og for opbygningen af skelettet og koncentrationen af calcium i blodet holdes stabilt via hormoner, hvor blandt andet også d-vitamin spiller en rolle. Hvis indtagelse af calcium er for lavt, så vil der frigives calcium fra skelettet. Det betyder at hvis calciumindtaget gennem længere tid er langt under anbefalingerne, så vil det resultere i en dårlig knoglemineralisering.
Derfor er det vigtigt at hun får sit kalkbehov dækket også selvom hun i en periode holder pause med mælk. Med den alder hun har, bør hun få 600mg calcium dagligt. Kalktilskud findes både som tabletter der skal tygges, synkes hele eller f.eks. som brusetabletter. Du må her give hende det i en form, som du tror hun vil og kan acceptere.
Jeg synes ikke du skal skifte til skummetmælk eller alternative mælkeformer som soyamælk, rismælk og lignende. De alternative mælkeformer har intet med mælk at gøre og anbefales ikke til små børn.
Jeg glæder mig til at høre hvad I finder ud af :)
Held og lykke og rigtig god påske.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

