Svar: Klynger og konstant gråd
Kære Mor til Matti
Mon ikke det er et sammefald af flere faktorer som spiller ind hos jer - både sygdom, ondt, måske lidt kvalme eller almen utilpashed, som er svær at definere - samtidig med at jeres dreng nu er begyndt at bevæge sig mere og derfor også oplever verden lidt større og mere usikker end tidligere.
Det er fint at I har fået ham tjekket af lægen, og selvom lægen ikke har kunne finde noget på ham, så kan Matti jo stadig godt føle sig syg og dårlig tilpas. Der kan sagtens være tale om en virus som lige nu gør at han pjevser mere.
Jeg tror desværre ikke der er så meget at gøre ved det lige nu, det lyder som en periode I skal igennem :)
Men, I kan naturligvis overveje hvad han spiser i løbet af dagen, for der er ingen tvivl om at vores mad har stor betydning for vores velbefindende og også for vores humør.
Når børn pylrer og brokker sig meget dagen igennem, så kan det være fornuftigt at se på kostens sammensætning samt jeres rytme for dagen. I kan derfor overveje om I ved at tilbyde hyppigere måltider og have lidt struktur omkring dagen, kan ændre lidt på hans humør.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen 7: Vågner og starter dagen med en portion havregrød, sødmælk af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan eller anden frisk frugt. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur kl. ca 10
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, makrel, tun, rognguf, sildepostej mv. Rester fra aftensmaden, det kan være pasta, frikadeller, grøntsager - kartoffelbåde eller kogt gulerødder, ærter, majs. Det kan også være agurk, rød peberfrugt eller lignende, der gives som tilbehør til brøddet. Vand af kop
Puttes til middagslur ca kl. 13.30
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med lidt frugtmos, friske bær, evt. lidt rugbrødsdrys, lidt müsli eller lignende, ½ banan eller anden frisk frugt, ½ bolle med smør, ost. Vand af kop
Sen eftermiddag ...
... 17-17.30: imens du laver aftensmad, kan han tilbydes lidt forskelligt grønt, agurkestænger, rød peberfrugt eller lignende ligesom til frokost
Aften 18.30: Aftensmad som I andre spiser, ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellig slags, grøntsager. Evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert og sødmælk af kop.
Puttes til natten med en kop mælk og evt. en banan ca kl. 20
Som du kan se af denne plan indgår der fortsat rigtig mange måltider og meget rigtig mad. Det er vigtigt at spise sundt og godt for at gøre humøret stabilt.
Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serotonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.
Det er vigtigt at man allerede fra morgenstunden og dette gælder både børn og voksne, starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret.
Derfor anbefaler jeg ofte også havregrynsboller som mellem måltider, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas. Hvordan du bager dem kan du se i babykøkkenet her på siden :)
Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker.
Min umiddelbare tanke omkring pylrede, utilfredse og brokkende børn er derfor at man prøver at gennemtænke, hvad barnet indtager af mad og drikke i løbet af dagen, om kosten kan sammensættes mere hensigtsmæssigt og at man så vidt muligt tilbyder vand som tørstslukker.
I hvert fald en overvejelse som I kan tage med jer :)
Rigtig meget held og lykke fortsat.
Rigtig god weekend og rigtig god påske :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

