Svar: Sove uden svøb - 8 mdr.
Kære Sanne
Det er dejligt at høre at det går så godt og at Marie nu er ved at være klar til at sove uden at være svøbt. Spørgsmålet er om hun overhovedet behøver sove med andet end en dyne ...
Hun har jo en alder nu, hvor hun har en stor motorisk uro i kroppen og naturligt har brug for at kunne ligge og sparke, trille omkring osv. inden hun kan falde i søvn og det skal der være plads til. Mange børn vil i denne alder faktisk ofte falde i søvn på siden eller på maven og det er okay at hun tumler omkring i sin seng og finder en stilling som er rar for hende at sove i - også selvom hun lader på maven. I kan evt. så triller hende om på ryggen inden I selv går til ro for natten, hvis du har det bedst med det, men i forhold til vuggedød skulle der ikke være særlig stor risiko, når barnet når Maries alder og selv er i stand til at vende og dreje sig og skifte stilling.
At hun ikke vil overgive sig til søvnen lige med det samme behøver ikke handle om at hun skal ud at svøbet, det kan ligeså godt handle om at hun ikke er helt træt nok og parat til at sove, når hun puttes. Børn i Maries alder har naturligt brug for at sove lidt mindre i løbet af dagen og de har samtidig ofte også stort behov for fysisk kontakt og nærhed når de skal sove. De har brug for at I sidder lidt ved sengekanten, holder lidt i hånden, kærtegner lidt osv. for at kunne falde i søvn.
Gennemsnitligt vil mange børn på 8-9 måneder ikke sove mere end 2½ til max 3 timer i løbet af dagen og godt 11 timer om natten, stadig afbrudt af at få mælk. En forudsætning for at kunne sove godt er også at barnet har fået mad nok hele dagen igennem og jeg vil derfor sende dig en plan for dagen som den kan se ud:
Tidlig morgen 05: Evt. flaske, men måske sover hun igennem uden og har mere glæde af flaske inden middagslur
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl. 10 og sover her 45 minutter. Anerkend hendes lyst til at sidde op og opleve verden. Start med at lade hende sidde op i vognen, tril en tur og put hende først, når hun ...
... tydeligt viser træthedstegn og virker parat. Læg mærke til tidspunktet, det vil give dig en idé om hvornår hun egentlig er parat til at blive puttet.
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Evt. flaske og puttes til middagslur ca kl. 13.30/14 - samme princip som om formiddagen, sæt hende i barnevognen, tril en tur og læg mærke til hvornår hun egentlig er parat til at sove.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, en lille portion tykmælk eller lignende med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs - almindelig børnevenlig mad som pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks, fiskefilet osv. Mad der tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. Vand af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød, så I er sikre på at hun har fået, hvad hun kan spise.
Flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden mælk til næste morgen.
De fleste børn vil i denne alder have brug for 3 flasker i døgnet og de vil ofte ligge aften, sen aften og tidlig morgen eller aften, sen aften og inden middagslur.
Min tanke er altså at I skal prøve at se lidt på hvor meget Marie sover og spiser om dagen og evt. putte hende lidt senere end I gør lige nu :)
Med hensyn til at tage med far på påskeferie i 1½ døgn, så kan han naturligvis godt gøre dette. Da Marie får flaske er hun ikke afhængig af dig for at få bryst og far er naturligt en ligeså god omsorgsperson som mor. Du fortæller at hun er tæt knyttet til sin far - naturligvis kan de to tage af sted sammen. Men, når det er sagt, så er det naturligvis ikke Maries behov at komme på påskeferie, men de voksnes behov - samtidig er det naturligvis også dejligt for hende at lære familien at kende og direkte at kalde det forkasteligt, det kan man vel ikke sige - hun skal jo være sammen med sin far :)
Jeg synes roligt du kan lade far og datter tage af sted det 1½ døgn, hvis du selv synes det er dejligt og er tryg ved det :)
Rigtig meget held og lykke, rigtig god påske :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

