Svar: Mareridt og tissemandssnak
Kære Mor
Mareridt er, som du skriver, meget almindeligt især i 3-5 års alderen og de opstår under det man kalder for REM-søvn. Jo ældre barnet er, jo mere kompleks vil drømme ofte være og jo mere vil barnet og kunne sætte ord på det som er drømt.
Jeres dreng vil naturligt med den alder han har, have svært ved at skelne drøm og virkelighed og det vil være svært for ham at fortælle, hvad han har drømt. Han kan f.eks. drømme, at I er ude at gå, men at han bliver væk - hvor større børn drømmere mere urealistiske ting som at blive fanget af et monster eller lignende.
Netop fordi det er så svært for børn i jeres drengs alder at skelne mellem virkelighed og fantasi, er det svært at komme videre i søvnen, når han vågner og det bedste I kan gøre er at gøre ham tryg - fuldstændig som I også forsøger på.
Der er ingen tvivl om at det at blive storebror, at skulle træne renlighed, at starte i børnehave osv. alt sammen vil påvirke jeres dreng og gøre at han i en periode drømmer mere. Drømmene afspejler det pres han befinder sig i om dagen. Der er heller ikke tvivl om at visse tv-udsendelser, tegnefilm, historier, ting han hører osv. også kan påvirke ham, så han drømmer om det om natten og bliver ked af det.
Med den alder han har nu, må I godt fortælle ham "det var bare en drøm" når han vågner, men ikke begynde at afkræve en forklaring om hvad drømmen handlede om. Tilbyd ham en tår vand. Det kan være med til at holde ham lidt til virkeligheden. Hold om ham, sid med ham, vug ham og berolig ham med masser af fysisk kontakt og stille beroligende ord, som du også plejer at gøre, når du beroliger ham om dagen, når han har slået sig, og der skal pustes og trøstes. Lad ham sove med en natlampe, så han kan orientere sig, når og hvis han vågner om natten, ligesom døren til hans værelse bør stå åben, så han kan komme ind til jer. Fortæl ham igen og igen, at I passer på ham og er der for ham.
I kan også låne bøger om at drømme, der er skrevet børnebøger om dette emne, så en tur på biblioteket kan være en god idé. Det hjælper nogle gange at læse om 3. person som oplever det ...
... samme som en selv, det er lettere at tale om den anden end at tale om mig ... :)
Med hensyn til hans tissemandssnak, så synes jeg det er fint at I lader ham tale lidt om det og forsøger at gøre det så naturligt som muligt, men jeg synes også I skal sige fra, når I ikke gider høre på det mere. Det er okay at sige "så har vi vist hørt nok om det, nu er det ikke sjovt mere" eller lignende.
Nogle gange kan man også aftale f.eks. at sætte uret på x antal minutter og så siger vi alle de grimme ord vi kan, men når klokken så lyder, så taler vi pænt igen. Det er vigtigt at fortælle barnet, hvornår det er okay at bruge ordene og hvornår det ikke er okay og ligesom markere en grænse.
Når børn starter i børnehave, så hører de rigtig mange ord og de vil i 3-4 års alderen have et godt ordforråd. Det er tid til at prøve kræfter med det man kalder for Fy-ordene. Det er ord som tissemand, men også ord som sgu, fanden, helvede, kælling, pisserøv osv. som barnet i denne alder nogle gange begynder at bruge. Ofte forstår barnet ikke betydningen af disse ord, men siger dem for at finde ud af, hvordan forældrene reagerer. Og netop derfor er det vigtigt at fortælle barnet, hvornår og hvorfor man ikke vil høre visse ord.
Det betyder ikke at I skal skælde meget ud, hver gang han siger "fy-ord", men nogle gange er I nødt til at sige fra, f.eks. hvis han til dig eller en anden siger "dumme kælling", så skal du naturligvis fortælle ham at sådan skal han ikke tale, det vil du ikke høre på.
Andre ord som "tissemand" osv. kan man måske bedre ignorere en gang imellem, for får han ingen opmærksomhed, så er det heller ikke så sjovt at sige dem.
Man kan også anerkende barnets lyst til at lege med nye ord og derfor sige "jeg kan høre du synes det er sjovt at finde på skøre ord, skal vi prøve at finde på nogen nye ord sammen" og så lede efter nye og sjove ord, som dåseåbner, bananskræl, tissemyre, ventilgummi, kernehus eller andet, som barnet måske ikke kender betydningen af.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend og rigtig god påske.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.