Svar: Pottetræning - 2 år, 4 mdr.
Kære Sanne
Det er en forudsætning at jeres dreng kan holde sig i mindst 3 timer og det er også vigtigt at han selv kan fornemme når tid er og nå at sige til lige inden ... Jeg kan ikke helt ud af dit brev vurdere hvor langt han er i sin renlighedstræning. En ting er jo at I kan sætte ham på potte eller toilet og så være heldige at der kommer noget, noget andet er at han fornemmer at han skal og selv når at sige til lige inden.
Fra at have lavet i bleen og bede om at få en ren ble på, skal han være nået til at sige til lige når det sker "nu tisser jeg" og derfra nå at sige til lige inden ...
Hvis han er klar og kan kontrollere sin vandladning og afføring så er det ganske fornuftigt at følge ham på toilettet, når du mener det er tid. Du skal ikke spørge ham, for så vil han sige nej og tisse 10 minutter senere i bleen/bukserne. I stedet skal du tage ham i hånden og sige "kom vi går lige ud og tisser inden vi kører" eller lignende og således indføre små faste toilet tider, som er naturlige for jer og for ham. Vi tisser på ...
... toilettet som det første, når vi står op om morgenen, som det sidste inden vi går i seng, inden vi kører op for at handle, går ud i haven for at lege osv. Altså faste regler omkring det at gå på toilettet som gælder jer og som gælder ham, er en rigtig god idé - "kom vi går lige ud og tisser" som en naturlig ting og ikke et spørgsmål :)
Hvis han ikke er klar til dette, så må du vente til det bliver sommer, hvor han kan løbe rundt i haven i et par badebukser og få lidt fornemmelse for tissetrang og nå på toilettet i tide :)
Det er rigtigt at det for nogle børn er lidt svært at skulle give slip på afføringen. Prøv her, når han sidder på toilettet for at tisse at sige "kan du prøve at prutte lidt?", ofte synes børn i denne alder at prut er sjovt og ved at få ham til at presse for at lave en pruttelyd kan du være heldig at der kommer lidt afføring med og det skal du så rose ham for. Det kan gøre at han føler det mere naturligt og uden pres :)
Håber du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke med det projekt og rigtig god påske :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

