Annonce

Annonce

Svar: Afbrudt nattesøvn - 3 mdr.


27. marts 2010

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Det er rigtig godt at du er opmærksom på at din dreng skal have mælk nok, netop med den alder han lige nu har og den udvikling han går igennem kan man risikere at barnet begynder at slatspise og slatsove lidt hele dagen igennem. Det er derfor vigtigt at du er opmærksom på hans indtag af mælk hele dagen igennem og ikke kun om aftenen :)

Men derudover er det også vigtigt at du nu forsøger at adskille bryst og søvn. Det vil sige at din dreng fortsat skal ammes inden han skal sove, men det er vigtigt at du nu er opmærksom på at han ikke hver gang falde i søvn med brystet i munden. Det er vigtigt at du prøver at flytte ham til lift eller seng, på et tidspunkt, hvor han lige registrere hvor han ligger og derfor også vil kunne sove videre.

Du skal bruge et fast ritual, når du putter ham. Det vil sige at du starter med at skifte ham og evt. svøber ham i et klæde eller i dynen, så ammer du ham og så putter du ham ned i liften eller hvor han nu skal sove med samme beroligende ord, en klud ved ansigtet, kærtegn og stille vuggen. Han skal altså stille og roligt lære at sove uden at være i din favn, uden at have brystet i munden og her vil det ofte hjælpe at han er svøbt. Det vil gøre at han føler sig omsluttet, men det vil være af et klæde og ikke af dine arme og derfor vil han heller ikke føle skiftet fra favn og ned i seng så stort, som han sandsynligvis føler det nu.

Lige nu har jeg nemlig fornemmelsen af at han ofte falde i søvn i din favn og med dit bryst og når han så sover og vågner lidt op i sin søvn og mærker at han ligger et andet sted, så ...


Annonce

... bliver han forskrækket og urolig og derfor søger han din favn og dit bryst fordi det er det han savner - når du giver ham det, så sover han trygt og roligt videre.

Derfor er det vigtigt at du flytter ham fra din favn og ned hvor han skal sove lige der, hvor han registrer, hvor han bliver lagt. Se og lyt til hans vejrtrækning, hans øjne. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng. Han er stadig svøbt og han har evt. en klud ved sit ansigt, hvis det giver ham tryghed. Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser - hvis han ligger i liften så sving liften stille og roligt frem og tilbage.

Lad ham sove afsides og ikke hvor der er for meget larm af fjernsyn, radio eller andet. Gerne i et lidt køligt rum - det er især vigtigt når han er svøbt, at I er opmærksomme på at han ikke bliver for varm. Af risikoen for vuggedød, er det derfor meget vigtigt at I løsner på klædet, så han kan komme af med varmen, når han sover godt og sørger for at han står køligt, når han sover :o)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Han må også gerne sove ude i løbet af dagen, put ham i barnevognen og tril ham lidt, så han lulles lidt til ro, godt pakket ned i sin dyne.

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)

Rigtig god påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex

Astma

Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.

Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det går bare rigtig godt med vores datter :) Vi har ingen kamp ved sengetid længere, hun er endelig begyndt at gå selv og hun stortrives.

Tak, Cecilies mor


Annonce