Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke spise rugbrød - 9 mdr.


27. marts 2010

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Trine

Tak for dit brev og velkommen til :)

Prøv i første omgang om ikke du kan finde andre former for fiberholdigt brød, som din lille Emma vil synes om. Schulstad laver blandt andet levebrød med et højt indhold af fibre, men som stadig er lidt lysere end rigtig rugbrød. Det kan være en måde at komme igang på.

Derudover handler det meget om at servere mad i stykker, som er interessante for jeres datters alder. Det kan være kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod. Det kan være godt kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), rejer, muslinger, lidt rosiner, stykker af pølse eller lignende. Jo mere forskelligt jo bedre er det og jo mere får hun også øvet sit pincetgreb.

Brug gerne grøntsagsmos som smørbart pålæg på rugbrødshapsere, brug også gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, tun osv. Det behøver ikke kun være smøreost og leverpostej - igen jo mere forskelligt, jo bedre er det :)

Du kan også give hende øllebrød i en periode, f.eks. skifte mellem havregrød og øllebrød om morgenen, for på den måde at få rugbrøddet i hende. Til frokost synes jeg det er vigtigt at give hende grøntsager og kød og fisk - også selvom hun ikke spiser rugbrød. Det er vigtigt at hun ikke kun får denne type fødevarer om aftenen, men gerne to gange dagligt, for at være dækket så godt ind som ...


Annonce

... muligt.

Mit forslag til en dagsplan til et 9 måneders barn ser således ud:

Morgen: Havregrød, vand af kop.

Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Formiddagslur

Frokost: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleret med pasta, en kartoffelbåd, stykker af frikadelle osv. jvf. ovenstående - evt. suppleret med lidt grøntsagsmos med kød eller fisk (hjemmelavet eller mos fra glas), vand af kop.

Evt. flaske eller ammes og puttes til middagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, en lille portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, vand af kop.

Aften: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags - almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, lasagne, risotto, ris med sur-sød-sovs, frikadeller, laks, rødspættefileter osv. Vand af kop.

Suppleres evt. med en godnatgrød inden sengetid, vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til natten

Sen aften: Ammes ellers flaske

Meget tidlig morgen: Evt. ammes eller flaske, det afhænger af om der give mælk inden middagslur - det er i denne alder passende med 3 flasker eller amninger dagligt og de ligger ofte aften, sen aften og tidlig morgen eller aften, sen aften og inden middagslur.

Håber du kan bruge ovenstående tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce