Svar: Småspiser og powernapper hele dagen
Hej med jer
Tillykke med den lille pige, dejligt at høre at I har fået en lillesøster :)
Det lyder umiddelbart som om at din datter har en rytme, hvor hun sover meget tidligt hele dagen igennem. Det er i og for sig fint nok, hvis hun og I trives med det, for samlet set, dækkes hendes behov for søvn jo fint. Men med den alder hun har nu, vil det være rigtig godt, hvis hun kunne begynde at sove lidt længere af gangen og være mere vågen og aktiv mellem sine lure.
Jeg vil derfor sende dig en plan for dagen, som jeg synes I skal arbejde hen imod, netop hvor din datter begynder at have lidt længere vågne perioder og derefter sover mere samlet.
Mit forslag ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre, vågner hun her, må hun få morgenlur som nu
Morgen 7.30-8: Vågner og dagen begynder rigtigt. Får grød, gerne hirse, boghvede eller quinaogrød, som er grød lavet med flager og med lidt mere fylde. Evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Formiddag 9.30: Flaske og puttes til formiddagslur, altså senere end nu. sover her ca 45-60 minutter som nu.
Frokost 11-11.30: Grød (anden type end om morgenen), eller grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13. Her sover hun dagens længste lur og du må gerne ...
... en overgang gå med hende, for på den måde at holde hende sovende og få påvirket hendes rytme.
Storebror hentes
Eftermiddag 16-16.30: Flaske
Sover dagens 3 lur, som ofte er den korteste lur.
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23: Flaske med Vælling
Nat: Begynder evt. at kunne undvære flaske kl 03, nogle børn har dog brug for den indtil 6 måneders alderen.
Som du kan se er tidspunkterne for søvn hele dagen igennem flyttet, så din datter sover senere og er længere vågen og mere aktiv mellem sine lur. Hendes indtag af mad og mælk er tilpasset en rytme, som giver mulighed for at fylde hende ekstra op, så hun derved også begynder at kunne sove lidt længere stræk inden hun atter vågner op og søger flasken.
Jeg vil derfor anbefale dig at du forsøger at følge de angivne tidspunkter i planen, naturligvis kan du ikke flytte det hele på en gang, det er meget fint at du så flytter med ca. 15 minutter af gangen, så hvor du nu putter hende kl. 8.45, så ændrer du dette til kl. 9, derefter til 9.15 og så til 9.30 så hun stille og roligt lærer at være mere vågen og sove lidt senere og på den måde få skabt en rytme som foreslået.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig

