Annonce

Annonce

Svar: Eftermiddagslur - 3 år, 1 mdr.


30. marts 2010

Kategori:
Alder:
3 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sara

Det lyder som om at din dreng er ved at nå den alder, hvor han nogle dage vil klare sig fint uden at få middagslur og andre dage tydeligt vil have det bedst, hvis han får sovet - også selvom han nogle dage protesterer. Behovet er der jo stadig en gang imellem, det viser sig tydeligt ved at han bliver overtræt, driller, mangler overskud, pjevser osv. når han bliver for træt - ligesom han nogle dage ender med at sove 3 timer, når han først er faldet i søvn.

Der er desværre ikke nogen rigtig måde at gribe det an på, jeg har den holdning at I er nødt til at være fleksible. Så nogle dage må I kræve at han putter sig, fordi I kan fornemme at det er nødvendigt og han har brug for det - og andre dage er det okay at han springer over, fordi han tydeligt bliver ked af det når I kræver det af ham.

Når han har legekammerater på besøg, så er det naturligvis ikke særlig rart at skulle stoppe en leg, fordi man skal ind at sove - det kan jeg godt forstå han bliver ked af ... Modsat, kan det være bedre at stoppe mens legen er god, end at lade dem fortsætte med at lege og det så ender med at de kommer op at skændes, driller hinanden og bliver kede af det, fordi det faktisk skyldes træthed og at de eller jeres søn ikke fik sovet - det dur heller ikke.

Du er derfor nødt til at gøre en vurdering i den enkelte situation og prøve at finde ud af, hvad der passer bedst den dag. Det kan her jo også have noget at sige, hvordan han har sovet om natten, om I har været i byen dagen inden, om han har sovet ...


Annonce

... lidt længere den morgen osv. - altså om det er en af de dage, hvor han umiddelbart fint vil kunne springe middagsluren over eller om det er en af de dage, hvor du erfaringsmæssigt fornemmer at det går ikke, den dag er det vigtigt han får sovet.

Han er altså lige nu i en alder, hvor han nogle dage skal have lov til at være vågen og lege og andre dage må I holde fast i at han skal sove - også selvom han starter med at protestere. Så kan I sige, at han behøver ikke sove, men det er vigtigt at han lige lægger sig og slapper af, han kan bare hvile sig. Hvis han så falder i søvn, så er det jo godt og et reelt behov, hvis han ikke kan sove, så er det også okay, så var det godt at han lige hvilede sig lidt.

Han kan ikke selv vurdere sit behov endnu og I kan derfor ikke regne helt med det, når han siger han ikke vil sove. Han kan godt være træt og egentlig have brug for en lur, men mærker det ikke og ender så med at blive overtræt. Derfor er det jeres vurdering, men altså en fleksibel vurdering lige nu :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Der kan også være dage, hvor du skønner middagsluren er ekstra vigtig, fordi I f.eks. skal have gæster eller skal i byen om aftenen og du gerne vil have at han er frisk der. Så er det udmærket at insistere på en middagslur, andre dage, hvor du tænker at han så må komme tidligere i seng, hvis han er træt og det er af mindre betydning, så er det fint at lade ham springe over.

Mere præcist kan jeg ikke komme det, håber du kan bruge mine tanker videre - fortsat held og lykke :)

Rigtig god påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce