Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke spise - 15 mdr.


30. marts 2010

Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mille

Det er meget normalt at børn i jeres drengs alder, lukker munden, skubber tallerkenen væk og spiser meget selektivt. Den naturlige lyst til at komme alt i munden har han ikke mere og han vokser heller ikke så meget, så behovet for mad er lidt mindre end tidligere. Samtidig vil han også vise mere selvstændighed og egen vilje og så gør det jo bestemt heller ikke tingene bedre, at han har problemer med ørerne - sygdom, væske i mellemøret kan spille voldsomt ind på appetitten.

Når din dreng lukker munden og skubber maden væk, så er der altså mange årsager til det. Der dog igen tvivl om at han godt fornemmer, at det gør noget ved dig. Det at knibe munden sammen er både et udtryk for at ville selv osv. men det medfører også meget let at barnet bliver centrum for middagsbordet. Børn skal ikke være særligt gamle før de ved at de ved denne adfærd får deres forældres fulde opmærksomhed.

Nogle forældre går pligtskyldigt i gang med at lave specielle retter til barnet, man forsøger med alverdens ting for at få ham til at spise et eller andet ... Naturligvis fordi vi alle ved, at det er vigtigt for barnets trivsel at det spiser. Især når man har et barn, som i en periode ikke har taget nok på, så bliver det ekstra vigtigt at få noget i barnet. Men det bedste man kan gøre er faktisk ofte at servere det samme som I selv spiser. Han skal se at det er det samme, som I andre får og har han lyst til at smage fra jeres tallerken så er det også okay.

Sæt en tallerken foran ham og lad ham gå igang. Med den alder han har nu, er der ikke noget han ikke må få. Du kan altså give ham alt. Det er vigtigt at du giver ham lidt af gangen, for store mængder virker overvældende og fjerner appetitten, lidt er til at overskue. Hold fokus væk fra ham, når han skal spise. Lad ham nogle gange sidde alene ved bordet, imens du tømmer opvasker eller lavet noget andet ved siden af ham, så I stadig er i samme rum, men så du ikke kigger på ham, når han spiser.

Når I spiser jeres fælles måltider, så giv ham her også madro. Lad ham få en tallerken med lidt valgmuligheder og lad ham spise det, han har lyst til. Sørg for at der altid er mindst en ting han kan lide, og lad ham så spise det, uden at koncentrere dig om at han skal spise alt mulig andet også. Er det kun pastaskruerne der glider ned den ene aften, så er det måske lidt frikadelle ...


Annonce

... den næste aften. Det er fint, lige nu er det vigtigt at han spiser og lidt er bedre end ingenting.

Sørg for at han får mange små måltider i løbet af dagen, således at hvis der ikke glider særlig meget ned til det ene måltid, så spiser han nok lidt mere til det næste. Hvis han næsten ikke spiser noget til aften, så suppler gerne med en godnatgrød som en del af putteritualet.

Flaske eller bryst bør han ikke få mere, saft og andre søde drikkevarer dur heller ikke. Giv ham ikke kiks, men giv i stedet frisk frugt og havregrynsboller som mellemmåltid osv. Det er vigtigt at hans tilbud om mad og drikke er sunde tilbud.

En plan for dagen ser således ud:

Morgen: Havregrød, lavet med sødmælk (fordi han har brug for ekstra energi) og smørklat, sødmælk eller letmælk af kop.

Formiddag: ½ havregrynsbolle eller anden grovere bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg. Suppleres med pastaskruer, stykker af frikadelle, rejer, ½ hårdkogt æg eller lignende, kogte grøntsager som ærter, majs eller gulerod. Agurk, tomat, rød peberfrugt. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag: ½ bolle med smør, lidt tykmælk med mysli (uden chokolade), rugbrødsdrys, banan, revne æbler eller lignende. Frisk frugt, vand af kop.

Aften: Familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager - helt almindelig børnevenlige retter, gerne retter med sovs. Vand eller sødmælk/letmælk af kop.

Godnatgrød som f.eks. havregrød

Puttes til natten.

Når I ikke kan gætte hvad jeres dreng vil eller ikke vil, så er det sandsynligvis fordi han også selv har svært ved helt at vide, hvad han vil ... Han handler meget impulsivt og det er helt naturligt at han først peger på en banan og når han så får den, så opdager han pludselig at der er blomme og så vil han hellere have det ... :)

Det er derfor vigtigt at I ikke spørger for meget, hvad han vil eller ikke vil. Men i stedet tager en beslutning om at nu er det sådan og så serverer I en tallerken med lidt forskelligt og så kan han spise det eller lade det være. Madro og lade ham vælge selv ud fra jeres forberedte tallerken er en god idé :)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god bedring med ham også, ørerne volder helt sikker problemer og det er måske også på grund af dem at han ikke er begyndt at sige så meget endnu :)

Rigtig god påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce