Annonce

Annonce

Svar: Uro om natten - 7 mdr.


31. marts 2010

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Det lyder som om at I har brug for lidt struktur i løbet af hele dagen. En plan for dagen vil hjælpe dig til at sikre din dreng både mælk og mad nok og samtidig vil han sove en passende mængde søvn i dagtimerne. Både søvn, mad og mælk om dagen har betydning for hvordan han sover om natten og dermed betydning for, hvorvidt han søger brystet efter et reelt behov for mælk eller om det snarere handler om vane.

Jeg har tidligere sendt dig en plan for dagen, men du får nu en ny dagplan, hvori jeg angiver tidspunkter, så du kan se, hvordan din dreng præcist bør spise, ammes og sove med den alder han har.

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, lavet med mme, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frisk frugt i hånden, frugtmos (jerntilskud), vand af kop

Formiddagslur ca kl. 10, sover her 45-60 minutter og puttes uden at blive ammet først

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med lidt brødskorper, agurk eller lignende i hånden, vand af kop

Ammes og puttes til middagslur kl. ca 13.30 sover her 2-2½ time

Eftermiddag 16-16.30: En lille smule flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden som om formiddagen, vand af kop

Aften 18-18.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet er mere og mere den mad I spiser, tilbydes lidt brødskorper, en kartoffelbåd eller lignende at gumle i, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften 23-24: Ammes og sover herefter uden bryst til næste morgen tidlig.

Som du kan se er der i denne plan plads til 4 amninger dagligt, de ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften og dette er tilstrækkeligt til at dække din drengs behov for mælk. Ved siden af dette skal han have 3 hovedmåltider, - morgen, frokost og aften og derudover 2 mellemmåltider formiddag og eftermiddag. Han skal sove 2 lure dagligt - samlet sove ca 3-3½ time og hans nattesøvn varer fra kl. ca 20 til kl. 7 afbrudt af amning sen aften og tidlig morgen.

Hvis det giver dig en ro at vide, at han får mme på flaske og du har et ønske om at han skal tage flaske fremover, så giv ham flaske aften og/eller sen aften jvf. ovenstående plan og giv det i stedet for at amme. Hvis han får min 400ml mme dagligt, så behøver du ikke give ham jerntilskud.

Hvis du vælger at give flaske i stedet for at amme, så vil det være rigtig godt at erstatte en amning med flaske af gangen, så din mælkemængde nedsættes stille og roligt. Det vil sige at du f.eks. kan give 1 flaske og amme 3 gange, næste dag giver ...


Annonce

... du så 2 flasker og ammer 2 gange osv. indtil du er kørt helt over på flaske. Flaskerne skal gives på de angivne ammetidspunkter.

De fleste børn vil i din drengs alder have brug for ca 700-750ml mme dagligt i flaske. Det vil sige at der f.eks. i flaskerne aften og sen aften og tidlig morgen er 180-200ml i hver og at der om dagen inden middagslur måske drikkes 100-150ml. Derudover får hans også mme via grød og mos.

Hans mad skal varieres rigtig meget, netop for at han skal bibeholde interessen. Du må gerne købe mad på glas og bruge dette som supplement til det hjemmelavede, hvis du synes det giver mere variation og det er svært helt at opfinde den dybe tallerken hver gang - det er helt fint. Det vigtigste er at han spiser og spiser varieret.

Udgangspunktet bliver naturligt mere og mere jeres mad, især om aftenen vil det være rigtig godt at du giver ham mad, som I andre også får. Det skal naturligvis moses, så det passer i en konsistens han kan kapere, men maden må gerne smage af noget, han må gerne få milde krydderier, lidt sovs osv. på sin mad, lidt laks, indmaden af en frikadelle eller hvad I nu får. Forskellige risretter er godt, også pastaretter er okay, du skal bare være opmærksom på hvedeindholdet i pasta og dermed ikke give ham for meget af det på grund af gluten :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hans hårde afføring er rigtig synd, det tyder på at han mangler væske og måske skal have mere varieret kost. Du kan ud over at øge hans indtag af mælk og vand holde hans mave igang med laktulose. Han må få 1 ml pr kg han vejer og det vil være godt at give ham det fast 2 gange dagligt. Hvis han f.eks. vejer 8 kg, så kan du give ham 4 ml morgen og 4 ml aften. Det er meget vigtigt at du får sat gang i hans mave, det påvirker også hans indtag af mad og påvirker i det hele taget hans trivsel rigtig meget, hvis maven ikke fungerer :)

Det kan også være det der gør, at han har svært ved at ligge selv og virker til at have en on-off-knap, som du skriver, hvor han enten er glad eller pludselig ked af det.

Ellers tænker jeg at han jo også har en alder nu, hvor han gerne vil være med. Sæt ham i den høje stol, når du er i køkkenet og lad ham sidde der og følge med i hvad du laver. Giv ham et stykke bagepapir, en rugbrødsbjælke eller noget andet i hånden, som han kan kigge på og koncentrere sig lidt om, når du laver noget praktisk. På den måde kan du få frigivet dine hænder til at lave andet og ikke bære rundt på ham hele tiden :)

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, rigtig god påske til jeres lille familie:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce