Brev:
Sove og ikke spise om natten

Hej Helen..
Nu må jeg endnu engang ty til dine gode råd og vejledning.
Det drejer som om lille Nicoline, som er 7 mdr i dag.
Jeg har brug for nogle gode råd om hvordan vi kan få hende til at sove super godt om natten. Hun vejer (ved 6 mdr besøg) 7,8 kg og måler 70 cm.
Har rigtig mange venner/veninder og familie som siger at hun er ved at have alderen hvor hun skal til at sove hele natten og ikke spise om natten, men er på herrens mark med hvordan jeg skal få hende til det. Selv er jeg ved at gå ud af mit gode skind fordi hun vågner om natten - op til 3 gange! Hun spiser dog kun en gang, men her tager hun altså også 150-180 ml MME. Kan ikke forstå hvis hun er så sulten om natten, og tør ikke bare tage flasken fra hende, hvis hun rent faktisk er sulten. Inden hun puttes kl 20 får hun 200 ml vælling, og så får hun den anden flaske ved 1-2 tiden.
Min egen SP har også sagt at flasken om natten skal skæres ned på.....
Derudover vågner hun nogle gange kl 23.30, og igen kl 5, hvor hun er klar til at stå op, men det er bare ALT ALT for tidlig for mig, når jeg har været oppe to andre gange i forvejen.
Har du nogle gode forslag til nedtrapning af flaske om natten?? Trænger sådan til at få en sammenhængende søvn, og vi vil jo også gerne snart have hende ind på eget værelse, men ikke når hun vågner så tit.
I løbet af dagen spiser hun stadig ikke vild ...
... meget, men det er da blevet mere end sidst jeg skrev. Kan simpelthen ikke få mere i hende. Har prøvet med glas mad og grød-pulver hvor der bare skal tilsættes kogt vand. Men det er som om hun bare ikke rigtig er sulten.
Hvor meget kan man sådan regne med at de spiser pr måltid?? Snakker vi 1, 2 eller 3 deciliter?? Nicoline tar ca en 1/2 dl - nogle gange 1 hel. Derudover får hun flaske hver gang hun skal sove - hvilket er 3 flasker i løbet af dagen, men for det meste afviser hun dem fuldstændig.
Hun er til gengæld rigtig god til at drikke vand til alle måltiderne, men prøver så vidt muligt ikke at give hende så meget at hun drikker sig mæt.
Vi har ellers lige været inde i en rigtig god periode hvor hun kun vågnede der kl 2, fik sin flaske og sov så til mellem 6-6.30. Men nu er det bare gået ned af bakke igen.. Frygter jo rigtig meget at jeg stadig render oppe om natten når jeg skal i gang med at arbejde, og så blir det besværligt at få dagen til at hænge sammen, da jeg stadig er afhængig af at få en lur om dagen når hun sover.
Skal jeg stille og rolig trappe ned i ml i flasken om natten?? Evt en uge af gangen og så gå 30 ml ned?? Eller skal jeg lade hende græde sig selv i søvn?? Hvilket jeg SLET IKKE er fan af og ville være stik mod min eget etik...
Er bare rigtig meget rundt på gulvet, så håber du har nogle gode råd.
God Påske.
Hilsen Camilla
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.