Svar: Sove igennem giver mindre mælk
Kære Lena
Det er ikke nogen god idé at trække tiden mellem amningerne, det virker sådan de første par gange, fordi brystet naturligt vil være overfyldt og derfor virker det som om at det giver mere mælk - men det holder ikke. Faktisk vil mælkemængden nedsættes, jo længere tid der går imellem dine amninger.
Det er derfor en rigtig god idé, hvis du kan sørge for at amme fra begge bryster mellem hver lur. Jeg vil anbefale dig at du lige nu forsøger at køre en rytme, hvor du ammer fra det ene bryst, når han vågner af en lur om dagen, sørger for at han spiser rigtig godt og effekt der fra, herefter skal han skiftes, lege med osv. og inden han så skal sove igen, så tilbyder du ham modsatte bryst. Når han så vågner fra næste lur, så starter han der, hvor han sluttede sidst, spiser rigtig godt fra den side og bøvser, skiftes, leger osv. og tilbyder så modsatte siden inden han skal sove igen.
Det giver mere mælk at amme hyppigt, det giver mindre mælk, jo længere tid der går imellem amningerne. Så når du mærker at mælkemængden er ved at falde lidt, så er det vigtigt at lægge ham hyppigere til begge bryster. Det giver altså mere mælk at amme 8 gange dagligt (svarende til ca. hver 3 time) og mindre mælk, hvis du nedsætter amningerne til 5 gange dagligt.
Også natamning har betydning for mælkedannelsen, da du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin. Det at han nu er begyndt at sove igennem fra kl. 21 ...
... til næste morgen tidlig kl. 06 kan altså godt være problematisk i forhold til at sikre mælkmængden. Det ville være ønskeligt, hvis han ikke sov helt så længe, men fik en amning ekstra f.eks. omkring midnat, så måske kan du holde dig vågen og amme ham sent inden du selv går i seng ... Det vil være godt for ham og det vil være godt for din mælkemængde og bibeholdelse af amningen på sigt :)
At der lige nu går længere tid mellem hans afføringer kan godt hænge sammen med at han om natten springer amningerne over og at din mælkemængde er nedsat. Det er altså sandsynligt at der er en sammenhæng mellem at du oplever nedsat mælkemængde og samtidig oplever nedsat udskillelse hos din dreng. Endnu en god grund til at øge antallet af amninger hos jer :)
Det kan dog også hænge sammen med at der sker nogle enzymændringer i hans mave og tarmsystem, som gør at han begynder at optage næringen fra mælken bedre. Der er således ikke særlig mange affaldsstoffer af udskille og derfor går der længere tid imellem hans afføringer. Børn som bliver ammet kan sagtens have en uge mellem deres afføringer uden at det behøver være et problem. Her skal man naturligvis se på hvordan barnet spiser, har vandladning og i øvrigt virker, som du også selv er inde på - samt naturligvis vurdere mors mælkemængde og have en fornemmelse for at barnet får rigeligt med modermælk :)
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.

