Brev:
Mor-syg og vil pludselig ikke puttes
Hej Helen
Min søn på 2 år og 4 mdr. er blevet helt vildt mor-syg efter han er startet i børnehave (”for-børnehave” for de 2-3 årige) d. 15/3.
Han er normalt lidt lang tid om at vænne sig til nye og store forandringer, og det at starte i børnehaven har været en kæmpe omvæltning for ham. Han har været i dagpleje indtil da, de sidste 5 mdr. sammen med sin lillebror på nu 13 mdr. Så pludselig skal han undvære sin lillebror, sin dagplejemor og sin bedste legekammerat fra dagplejen, og samtidig lære nye voksne, børn og omgivelser at kende. Jeg kan sagtens forstå at det er svært for ham, og jeg forsøger at give ham al den øgede opmærksomhed, han søger fra mig.
Det har de første uger vist sig mest ved spisetid, hvor han vil sidde på skødet af mig når vi sætter os til bords. Efter et par minutter hopper han ned og vil gerne sidde i sin egen højstol ved siden af far og spise. Jeg er ellers imod at han skal sidde hos nogen af os når vi spiser, men det har han fået lov til for at imødekomme hans mor-behov. Vi ser det som en periode han skal igennem og frygter ikke, at det er noget der bliver permanent.
Han plejer at være verdens nemmeste barn at putte om aftenen. Det er oftest mig der putter, men far kan også. Vi siger godnat, går ind på værelset, hvor også lillebror sover (han bliver puttet ca. ½ time tidligere), han får en tår vand og bliver lagt i sin seng. Vi siger godnat og tak for en dejlig dag og så forlader jeg værelset, hvorefter han selv stille og roligt falder i søvn. Han har altid drømt meget, og jeg er oppe 1-5 gange hver nat for at trøste. Han vågner og er ked af det, men behøver blot at komme op og få et kram og måske en tår vand. Så er han lige til at putte igen.
De sidste par dage har han nærmest været umulig at putte om aftenen. Han siger nej nej, når vi skal sige godnat, og det kræver virkelig overtalelse og tålmodighed at få lokket ham til at lægge sig i sengen. En aften skreg han da han blev lagt i seng og da han blev ved fik han valget mellem at sidde alene i bryggerset eller ...
... lægge sig i sin seng. Han skreg bare nej nej, så han endte i bryggerset adskillige gange indtil han fandt på at han ville have sin bil med i seng. Det fik han så, og så lagde han sig til at sove.
Men her til aften kammede det fuldstændig over. Han var træt, men jeg synes ikke han var overtræt, men han skreg og råbte ”op op” for at komme op og hænge hos mig. Det kom han så og vi stod helt stille og krammede ved siden af hans seng, men da han havde hængt rigtig længe – vil tro et kvarters tid - synes jeg det var på tide at han kom i seng. Igen skreg han ”op op”, og kom så op igen, men da det fortsatte med at han ikke ville i seng, prøvede jeg igen at give ham valget mellem bryggers og seng. Det virkede overhovedet ikke. Han blev endnu mere opkørt og græd så meget, at han næsten kastede op. Til sidst satte jeg mig i fod-enden af hans seng og tog ham på skødet, så vi kunne sidde og putte. Han kølede langsomt af og faldt til sidst i søvn, så jeg kunne lægge ham ned i hans seng. Da var der gået næsten 1½ time, fra jeg prøve at lægge ham i seng første gang.
For at sige det mildt var det en forfærdelig aften…. Jeg prøvede at bevare roen, men et par gange måtte jeg tale med store bogstaver for at prøve at trænge igennem. Jeg hader at være sådan og jeg kan jo også se, at det ikke hjælper. Men han får drevet mig helt ud over min grænse, når han er sådan. Og far var ikke hjemme til at prøve at tage over.
Han havde af en eller anden grund et helt nødvendigt behov for at hænge hos mig her i aften og jeg synes jeg forsøgte at imødekomme det ved at tage ham op og kramme og nusse rigtig længe, men det var som om det alligevel ikke var nok. Jeg spurgte hvad han ville, om han ville have legetøj, sutter, vand osv. med i seng, men han sagde bare nej til alt.
Hvordan synes du jeg bedst kan håndtere den slags situationer? Vi har haft påskeferie hele ugen og han har været sammen med mig og lillebror næsten hele tiden (far har ikke haft fri), så jeg synes ikke han burde være i underskud af mor.
Mange hilsner
C.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor