Svar: Vil ikke sove om aftenen - 12 mdr.
Kære Sille
Det lyder umiddelbart ikke som om at din dreng sover for meget og at det handler om at han ikke er træt nok, men ikke desto mindre kan det være ganske fornuftigt at du prøver at putte ham lidt senere. Det handler om at han godt kan være kommet ind i en rytme nu, hvor han forbinder selve putteritualet med at skulle lege, rejse sig, lave hopla og det er vigtigt at få afkortet denne seance og få ham ind i en rutine, hvor det igen kun tager ca. 15 minutter at falde til ro.
Ved at putte ham så sent, at du med sikkerhed får ham til at sove hurtigt, kan du ændre på dette og du kan så dag for dag, putte ham lidt tidligere, så han igen bliver puttet til passende tid.
Du er naturligvis nødt til samtidig at sikre dig at han ikke begynder at sove meget længe om morgenen eller forlænger sin middagslur unødigt, da han så naturligt ikke vil sove om aftenen.
Det er helt naturligt at han har en stor motorisk uro og kæmper for at komme op at stå. Mange børn vil i den periode hvor de begynder at gå have svært ved at finde fysisk ro, når de skal sove. Du kan prøve om du kan få ham til at slappe af ved at give ham et bad og give ham lidt massage overalt på kroppen, for at se om det kan gøre at han derefter kan ligge mere stille og roligt.
Han må også gerne tumle omkring i sin seng og du kan gå til og fra, for at signalere at det ikke er legetid, men sovetid nu. Han er stadig så lille at han ikke ...
... forstår hvor du er, når du går. Han føler sig forladt og alene, når han ikke kan se dig. Derfor er det vigtigt at du opholder dig i nærheden, så han kan høre dig, at du taler lidt med ham og at du hele tiden går tilbage, betrygger ham i at du er der, fortæller at han skal lægge sig ned, du passer på ham osv.
Det er også en god idé at sætte sig ved sengekanten og læse en historie, vise ham billederne og tale med stille og rolig stemme. Hold fast i at han skal lægge sig, så han hører og forstår at det er det du ønsker, - han skal ikke stå og lege, han skal lægge sig stille og roligt ned i sin seng. Han kan godt forstå en besked som "læg dig ned skat" og netop det at han selv begynder at gøre det er vigtigt i forhold til at få ham til at sove i sin seng.
Mange bør hiver i hår og hvis du har langt hår så er en nem løsning at lave en hestehale - han glemmer hurtigt, så det er en måde at bryde vanen på ...
Ellers må du sige Av! eller Nej! så han fornemmer at det her synes du ikke er sjovt og du må her gerne sætte ham fra dig. Det at sætte ham på gulvet og dermed lade en handling følge med, - han ikke kan være i din favn, når han hiver dig i håret, gør at han bedre kan huske det. Det forhindrer ikke at han gør det igen og igen, men stille og roligt vil han begynde at huske, at det her synes mor ikke er sjovt eller rart :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre

