Annonce

Annonce

Svar: Hvordan ser man på gåstole i Danmark?


3. april 2010

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udstyr.

Kære Christina

Jeg er ikke den store fortaler for gåstole og anbefaler dem normalt ikke, trods det at mange forældre er glade for dem, fordi de fungerer rigtig godt som 'babysitter', når man lige skal have lavet noget praktisk :)

Da mange børn er meget glade for at være i en gåstol, medfører det en vis risiko for at barnet helst vil opholde sig der og helt mister lysten til at være på gulvet. Det at være på gulvet er bedre for barnets motoriske udvikling og hvis barnet sidder i en gåstol, er der en risiko for at det vigtige krybe-kravlestadie springes over.

Derudover vil barnet kunne få en forkert oplevelse af, hvordan ting hænger sammen. Der er f.eks. forskel på at støde ind i ting, når man sidder i en stol, som tager fra, end hvis man selv kravler rundt, falder og skal op igen. Det har også betydning for barnets sanseudvikling og forståelsesramme at det ikke er i en stol at barnet f.eks. rammer en bold. Et barn der får fat i en bold med hænderne vil opleve dens runde form og lære at den triller væk, når den tabes eller bevidst trilles. Det er en erfaring, en oplevelse som barnet ikke får
i gåstolen.

Når et barn sidder i en gåstol, så ...


Annonce

... vil stolen også være det der holder barnet siddende. Hvis Emilia er på gulvet, ruller, kryber og kæmper sig rundt, så vil hun styrke sine muskler og blive stærk. Ved at blive placeret i en stol, vil der være noget der holder hende og hun vil ikke styrke ryggen.

Til sidst kan nævnes at en del af de børn der sidder meget i gåstol begynder at gå på tæer, ofte fordi de har svært ved at nå gulvet med flad fod. At lære at gå på tæer er uhensigtsmæssigt, når barnet skal til at gå rigtigt uden stolen til at holde sig. Det kan derfor også gøre, at barnet har svært ved efterfølgende at gå med fødderne rigtigt.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Så der er ikke officielle forbud mod brug af gåstole i Danmark, men jeg synes man skal overveje om man har behov for den og vælger man at anskaffe sig en gåstol, så bør man overveje meget, hvordan den bruges og hvor meget den bruges.

Min personlige holdning er at når barnet bliver så stort, at det har muskulatur og kræfter til at komme lidt omkring, så er det langt at foretrække at give barnet en gåvogn i stedet. Det vil sige en vogn som barnet skubber foran sig, når det skal lære at gå.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce