Brev:
Storebror slår mor

Hej Helen.
Vi har en dreng på 3½ år. Han er blevet storebror for 2½ mnd. siden og har taget det super fint, vi har ikke haft nogle særlige problemer med jalousi syntes jeg. Han havde ønsket sig at blive storebror og vi har hele tiden indvolveret ham i de fleste ting han kan være og vil være med til.
Nu er der pludselig opstået et problem. Han har de seneste par uger været meget humørsvingende og hver gang jeg siger nej til noget (hvilket jeg bestemt ikke syntes er tit og jeg vurderer altid hvor vigtigt det er for mig) så bliver han meget vred og slår mig. Jeg siger du skal ikke slå mig M... ( I en rolig stemme) han slår igen. Så plejer jeg at sige mere bestemt at han skal stoppe NU ellers er det ovenpå på trappen. Han gør det igen og ryger ovenpå med besked om, at han bliver hentet om 5 minutter når han har tænkt over tingene.
Han flipper fuldstændigt ud og slår hele vejen op. Han kan så blive meget hysterisk og hamre hånden ind i vægen og råbe og skrige, når jeg så henter ham igen er det ikke altid han vil med ned, så forklarer jeg ham hvorfor han kom derop, og at jeg bliver ked af, at han slår mig og siger, at han nu kan komme ned når han er klar. Lidt efter kommer han ned, og siger undskyld og så går det fint indtil næste gang.
Det sker lige for tiden flere gange om dagen og det er mest mig det går ud over. Vi tager utroligt meget hensyn til at de nu er to drenge og bruger meget tid alene med ham også og derudover sover lillebror også meget så han har alenetid. Han har aldrig sagt eller gjort noget ved lillebror og er meget glad for ham.
Jeg bliver ked af det når han slår mig og bliver så gal, det syntes jeg er synd for ham ...
... og jeg vil gerne vide hvordan jeg kan takle hans vrede bedst. For os er det banlyst at slå.
Tillægt oplysninger.
M ser ikke sin far og har kun set ham meget lidt siden han var ½ år da han er i fængsel og misbruger. Han ser sin farmor og farfar en gang om ugen hvor der bliver talt om hans far oppe og han har også fået et brev læst op fra ham der hvor han skrev, at han var i fængsel, elsker ham osv. Når han ikke er i fængsel har han set M deroppe en gang imellem. M. ved det er hans far og kalder ham også det, men taler faktisk slet ikke om ham herhjemme selv om vi prøver og det ikke er forbudt eller noget mærkeligt.
Han kalder min kæreste farmand og har sagt til mig, "L hedder altså kun farmand, mor og ikke L" det har vi også hele tiden taget helt naturligt. Efter han har fået brev fra sin far ( oppe hos farmor og farfar) har farfar sendt et brev her hjem til ham hvor de bare skriver at de glæder sig til at se ham osv. fordi de mente at han ville være super glad for et brev i postkassen, men da det brev kom, ville han slet ikke have at vi læste det op, vi har prøvet flere gange. ( jeg har altså et godt forhold til bedsteforældrene så ingen grimme afleveringer der).
Vi tænkte om han var blevet ked af brevet fra sin far og nu ikke vil have flere breve af den slags læst op så derfor nægter at vi skal læse det for ham????? Og kan det være en grund til at han reagerer for tiden??? Eller er det jalousi (som jeg ellers benægter når alle foreslår det).
Han er en dejlig dreng dog til tider lidt svær at komme ind på for andre, men herhjemme er han kærlig og dejlig udover han slår mig og ellers truer med det.
Hvad gør vi dog forkert?????
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.