Svar: Storebror slår mor

---

Hej med dig

Tillykke med lillebror - det lyder som om at det er gået godt med ham den første tid :)

Det lyder også som om at storebror tackler det at blive storebror helt fint og reagerer ganske naturligt. Det at han fysisk slår dig, er et udtryk for at han mangler ord og naturligt reagerer, fordi det jo trods alt er dig der har født lillebror, dig der giver ham mad, bad, pusler ham mest osv. Derfor er det mest dig der står for skud, når storebror er frustreret over pludselig at skulle dele dig med lillebror.

Det er meget svært at finde sin rolle i jeres familie. Det er generelt svært, fordi M naturligt skal finde ud af at give plads til en lille ny og finde sin rolle som 'den store' selvom han jo stadig også er en lille dreng med store behov. Men det er hos jer måske lidt ekstra svært, fordi det jo pludselig bliver tydeligt for M at de to drenge ikke har samme far. Det kunne godt være det, som pludselig påvirker ham, at han er blevet bevidst om dette.

Han ser jo L som far (farmand), men L er ikke hans far. M´s far er en anden, som skriver breve langt væk fra og som farmor og farfar taler om. Det er meget svært at forholde sig til - især, når man så ser L være sammen med lillebror. Der er på den måde sandsynligvis jalousi inde over og en form for konkurrence mellem de to drenge og det er vigtigt at I er opmærksomme på den smerte som M sandsynligvis føler.

Jalousi er en blanding af sorg, vrede og angst. Det er helt naturlige følelser og det er vigtigt at M får lov til at udtrykke disse og også får dem bearbejdet. Det er vigtigt at du kan rumme de følelser M har og at du anerkender ham og hjælper ham med at bearbejde det. Du skal sætte ord på og du skal gøre det legalt at synes lillebror er irriterende. Du må gerne sige det til ham direkte "jeg kan godt forstå du synes lillebror er irriterende" eller "jeg kan godt forstå du bliver ked af det, når du skal vente på lillebror blive skiftet" - du skal sætte ord på og han skal høre at de følelser han har er okay, der er ikke noget i vejen for at føle som han gør.

Sorgen, som M føler er at have mistet eneretten til mor og far. Vreden handler om at lillebror har taget noget af pladsen i jeres familie og angsten handler om, hvorvidt ...

---

---

... I mon stadig elsker ham ligeså højt som før. Protesten mod at få læst brevene fra den biologiske far op, handler altså sandsynligvis om at kontakt med far, pirker til disse 3 store følelser. En sorg over ikke at have sin egen far, som lillebror har. En vrede over at L ikke er hans far og en angst for at L måske vil elske lillebror højere end M ...

Når han slår dig, så er det fordi han mangler ord til at beskrive sine følelser. Han er ikke i stand til at sige "jeg synes det er uretfærdig at ...". Han kan heller ikke med ord forklare dig, at han er bange for at miste både dig og L. Han føler hans plads i familien er usikker, han er i tvivl om der er kærlighed nok til ham.

Samtidig skal han jo så også have sat lidt grænser, for han har jo også en grænsesøgende alder og I må derfor godt sige f.eks. "Jeg kan godt forstå du synes lillebror er irriterende, men jeg vil ikke have du slår!" eller hvad det nu er. Så I forsøger at finde en balance imellem at lytte og anerkende de følelser han har, men samtidig også holde fast i de spilleregler der er, for at I kan være en familie, hvor der er plads til jer alle fire.

---

---

Prøv om du så vidt muligt kan undgå at sende ham væk. Det at straffe ham ved at sende ham på værelset skal kun bruges når intet andet virker og når han har fået en rolig advarsel. Giv ham en forklaring "jeg sætter dig her, fordi du slog mig, man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre!", men brug det kun, når du mener det virkeligt er nødvendigt. Netop fordi din dreng naturligt søger at blive bekræftet i at der stadig er plads til ham, så kan det gøre stor skade at sende ham væk. Det bekræfter ham jo et eller andet sted i, at I hellere vil være sammen med lillebror end ham, og det forstærker den smerte han føler. Prøv derfor om du kan undgå at komme dertil, hvor du er nødt til at sætte ham på værelset.

Når det er nødvendigt, så er det meget vigtigt at du bliver gode venner med ham igen, sætter dig hos ham, forklarer ham hvorfor du blev vred og at du ikke bærer nag. Det er meget fint, det du her fortæller og dejligt at I giver knus, siger undskyld og bliver gode venner :)

Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, rigtig meget held og lykke til jer alle fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---