Svar: 3 1/2 årig med temperament
Kære Jeanette
Jeg tror faktisk at du skal prøve at vende tingene lidt på hovedet. Jeg tror netop at det er fordi din søn ved at han er elsket at han tør prøve grænserne af og skabe konflikter med dig. Netop fordi han ved at uanset hvordan han opfører sig, så vil elske ham og derfor er det trygt at afprøve grænser mod dig, selv om du synes det er nok så hårdt:o)
Du skal gøre op med dig selv at du har nogle regler og far har nogle andre. Det er ikke en konkurrence, selv om det let kan blive sådan. Der er ikke noget i vejen for at du fortæller din søn at der er forskel på at være hos dig og være hos far.
Hvis din søn f.eks. siger at hjemme hos far må man godt hoppe i sofaen, så er der ikke noget i vejen for at du fortæller ham, at det kan godt være med det gør vi ikke her hos os. Langsomt vil din søn lære at nogle ting sker på en måde det ene sted og en anden måde det andet sted.
Samtidig skal du også gøre dig bevidst, hvad du siger nej til. Du skal ikke finde dig i at blive kaldt dum. Når din søn siger 'dumme mor', så fortæller du ham at det vil du ikke høre på, det er ikke pænt at sige sådan. Du skal naturligvis sige fra, ...
... når det er beretiget.
Samtidig så skal du også overveje, når du siger nej. En dag kan hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej og man synes ikke man har lavet andet end at skælde ud hele dagen. Overvej derfor hvad der egentlig er til grund for at din søn får det, som han gerne vil. Hvis han bliver mødt med et ja en gang imellem, vil det også være nemmere at acceptere et nej.
Når han 'flipper ud' over at få et nej, så er det vigtigt at du kan rumme hans følelser, samtidig med at du holder fast ved dit nej. 'Jeg kan godt forstå at du bliver sur nu, det er også irreterende at du ikke må hoppe i sofaen, men det må du altså ikke'.
Der skal være plads til hans frustrationer og han skal også lære at tackle de situationer, hvor tingene ikke går efter hans hoved. Bliver du vred på ham og puster til ilden, så bliver det værre; men lytter du til ham og rummer hans følelser, sætter dig ned og viser at du er der for ham, så klinger det af, adrenalinen bliver mindre.
Tænk også på at din dreng har to steder han skal forholde sig til. Hans opførsel lyder ikke ekstrem, men som en reaktion fra en sund dreng.
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder

