Svar: Mad og dagsplan
Kære Lotte
Umiddelbart synes jeg din plan for dagen ser rigtig fin ud og det I skal igang med fremover er lidt mere mad med bid i, som du også selv nævner. Det vil altså være meget passende at I begynder at supplere grøntsagsmosen til frokost med små rugbrødshapsere, ligesom han også kan få lidt rester fra aftensmaden som lidt godt kogte pastaskruer, små stykker frikadelle (kød eller fiskedelle) eller lignende. Stadig skal han have grøntsagsmos for at blive fyldt godt nok op.
Formiddagsmåltidet kan springes over, de dage, hvor han sover - det er okay. De dage, hvor han måske kun sover en time om formiddagen kan du indføre et mellemmåltid bestående af ½ bolle, lidt frisk frugt eller lidt frugtmos.
Om eftermiddagen lyder han til at være sulten og det er fint at give ham grød her. Han må dog også meget gerne her begynde at få lidt ½ bolle med lidt smør, så han igen øver sig i at tygge, han kan få frisk frugt eller frugtmos eller du kan begynde at give ham lidt tykmælk eller lignende surmælksprodukt f.eks. neutral sødmælksyoghurt eller A38. Efter 9 måneders alderen kan komælk udgøre en større del af hans indtag og du kan komme revne æbler, rugbrødsdrys, banan eller lignende på tykmælken.
Det kan være fint at give et surmælksprodukt og lidt brød og frugt som mellemmåltid om eftermiddagen, det mætter, men stadig ikke helt så meget som grød og giver derved måske bedre plads i maven til aftensmaden :)
Du bør bruge mælk i hans grød og mos. Det er vigtigt for at energiberige det ekstra - han vil ikke kunne spise en portion der er stor nok til at dække hans ...
... energibehov, hvis ikke man energiberiger maden ekstra. Derfor skal der udover mælk også tilsættes fedstof af forskellig slags til alt hjemmelavet mad.
Du kan bruge mme eller du kan bruge sødmælk i maden. Sålænge hans behov for mælk hovedsageligt stilles hos dig og når han har den alder han har, så kan du bruge begge dele.
Hvis du laver kartoffelmos til jer alle og bruger sødmælk, hvis du laver sovs med sødmælk osv. så kan han spise det samme som I andre. Også lidt fløde kan han sagtens få :)
Fedt har stor betydning for væksten hos små børn og det anbefales at man varierer tilbuddet om fedt og således ikke kun giver smør/kærgården, men også bruger plante margarine/minarine og også bruger forskellige vegetabilske olier i madlavningen. Der er ikke nogen fordel i at bruge det samme, jo mere du kan variere, jo bedre er det faktisk :)
Derudover får vi rigtig vigtige og gode fedtstoffer fra fisk og det vil være rigtig godt, hvis du kunne få din dreng til at spise fisk næsten dagligt. Fisk indeholder omega 3 og 6 og derudover også f.eks. jod og selen, som er vigtigt i forhold til f.eks. hans immunforsvar.
Fisk kan gives i form af smørbart fiskepålæg som sildepostej, makrel, tun, rognguf eller du kan, i takt med at han bliver bedre til at tygge give ham rejer, muslinger, stykker af fiskefrikadelle, rødspættefilet eller lignende. Han må gerne få remoulade til og spiser I f.eks. laks om aftenen med lidt pesto og parmesan, så må han også gerne få det :)
Jeg håber at ovenstående giver jer lidt idé om, hvordan menuen skal skrues sammen fremover, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.