Brev:
Præmatur - Spiser meget lidt
Kære Helen,
Vi fik en dejlig lille dreng på 2800 gr. d. 6. marts (havde ellers termin d. 6. april, men fødte pretermt pga. for tidlig vandafgang efter at have ligget på hospitalet i over 5 uger).
Vores lille søn (som er vores andet barn - storebror er 4,5) havde en lidt vanskelig start og fik vejrtrækningshjælp gennem hhv. respirator i et lille døgns tid samt C-Papp i to dage, da hans kredsløb umiddelbart havde vanskeligt ved at omstille sig livet uden for livmoderen. Han fik det hurtigt meget bedre men fik fra starten sin føde gennem en sonde.
Pga. langvarigt sengeleje for mit eget vedkommende, akut kejsersnit, infektionbehandling samt min søns sondemadning m.m., havde jeg vanskeligt ved at starte med amningen, men begyndte dog på 2. dagen at malke ud. I starten ganske lidt men siden lidt mere. Det blev dog aldrig til store mængder dvs. aldrig over 50 ml. pr. udmalkning (hver 3. time).
Hospitalets og vores plan var, at min søn skulle lægges til brystet i forbindelse med hvert måltid.
Vi skulle så notere, hvor længe (i antal minutter) han blev ammet effektivt. Han lå typisk i 15 til 30 minutter - men suttede effektivt kun i 2-3 minutter hvorefter han faldt i søvn. Afslutningsvis skulle han suppleres med sonde mhp. at få opfyldt sit næringsbehov.
Ved hjælp af sondebetjeningen kunne vi/hospitalet måle hans aspirat, der bestod af ammemælk, som typisk bestod af 3-7 ml, hvilket er alt for lidt.
Vores 8 døgnspiseseancer bestod af følgende:
1) Først lægges til brystet (tage tid på effektiv sutning)
2) Supplere med Sonde
3) Udmalke med brystpumpe
Denne plan var umiddelbart udmærket MEN meget opslidende, ...
... da det samlet tog ca. 1½ time 8 gange i døgnet, således at det aldrig blev muligt for mig at få hvilet/sovet rigtigt. Derfor måtte jeg træffe den beslutning at afprøve sutteflaske og mme. mhp. at se, om min søn derved ville spise mere selv, så vi kunne seponere sonden, da vi er lidt bange for, at han skal vænne sig til sonden, så den senere bliver endnu sværere at slippe af med.
Situationen er nu den, at min lille søn (der i øvrigt nu vejer lidt over 3500 gr.), kun spiser ca. 20-30 ml. vha. sutteflaske, og får resten gennem sonde.
Somme tiden (ikke efter hvert måltid) kaster han ca. 15-20 ml. op af den mængde han har spist. Der er ikke tale om gylpen men om en lind strøm af tyk opkastning, som gør os fortvivlede. Da opkasningerne ikke optræder efter hvert måltid kan det vel næppe være egentlig relux/slap mavemund - eller kan det?
Vores primære spørgsmål er, hvilke erfaringer du har med lign. forløb, og hvilke råd du kan give os mhp. at få vores søn til at kunne spise mere gennem flaske, så vi kan skille os af med sonden.
Eller skal vi forberede os på at have sonden som hjælp i lang tid endnu?
Vores søn er god til at melde sig, når han er sulten hvilket vil sige ca. hver 3. time. Men når han får tilbudt en dejlig lun flaske spiser han hastigt i ca. 3 minutter, hvorefter han falder i søvn. Vi har prøvet at skifte ham inden måltiderne, så han kunne blive mere frisk og vågen, at massere ham under fødderne og i hænderne, hvilket han nyder - men det får ham ikke til at spise i længere tid. Heller ikke hvis vi masserer hans gane med flaskesutten.
Hvad kan vi gøre?
På forhånd mange tak for dine råd.
Mange hilsener
Olga
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor