Brev:
Morglad, bider, sprog, aftenputning og natteskræk
Hej Helen.
Så har vi brug for din hjælp igen og jeg undskylder på forhånd over det lange brev...
Vi har brug for dit input omkring hvordan vi håndterer følgende udfordringer bedst muligt: 1. C er udpræget morglad/syg, 2. Han bider i frustration, 3. Sprog/stammen, 4. Aftenputning samt 5. Natteskræk.
1.
Han er tilbøjelig til at være meget mor-syg. Han kan for eksempel bede om et glas mælk, men det skal være mor, der giver ham det. Hvis far hælder op, vil C ikke have det. Han afviser det, og siger/råber nej-nej-nej, og hælder det måske ud på gulvet. Han vil ikke trøstes, eller krammes af, lege med eller have noget med far at gøre overhovedet, så længe mor er der. Hvis far er alene med C, er der ingen problemer. Far og søn hygger, griner, leger, spiser og pjatter uden problemer. Når mor træder ind af døren, bliver far afvist igen.
I det hele taget er C meget temperamentsfuld. I den seneste tid er han gået hårdt ind i det, man i gamle dage kaldte trods-alderen... Han er stædig og hidsig og nogle gange voldsom. Tingene skal foregå på helt bestemte måder, og gør de ikke det, bryder han helt sammen.
Han er også begyndt at drille. Sådan forstået, at han for eksempel hælder sit vand eller havregryn ud på bordet, og griner højt når vi siger fra. Eller kaster mad eller ting på gulvet, og gør det igen når vi siger fra.
Når vi siger fra overfor ham bliver han først meget arrig. Han stamper i gulvet, råber højt og skriger. Det går over i frustration og gråd, hvor han kaster sig på gulvet og skriger. Nogle gange banker han hovedet i gulvet, hvilket selvfølgelig gør ham endnu mere ked af det.
Når vi siger fra, siger vi først i normalt tonefald, "Stop, skat! Far og mor vil ikke have at du kaster med maden!" Anden gang siger vi det mere bestemt, herefter standser vi ham. Altså tager tallerkenen, bestikket eller koppen fra ham.
Der er ingen tvivl om, at han søger grænser, og vi forsøger at vise dem, uden at blive for strenge eller sorte-skole-agtige. Vi er ret opmærksomme på, om hans krav er rimelige og relevante.
Især om eftermiddagen hidser han sig voldsomt op, men i alle retninger på een gang. Det er som om, at han er fuld af følelser og stærk vilje, men uden mål og mening.
2:
I dit sidste svar skrev du, at børn kan bide mens man hygger, men det her handler om, at når C bliver irettesat eller får et nej, ...
... bliver han dybt frustreret og bider ud efter os/mest mor. Vi forsøger naturligvis at tale fornuft til ham, inden han når så vidt som til at bide, men nogen gange får han bare fat og bider til indtil vi højt siger fra. Nogen gange når hans tænder at lave hudafskrabninger, andre gange trækker det "kun" blod frem i huden.
3:
C har et meget veludviklet sprog og han kan allerede føre flere sætninger, de fleste farver/frugter, genfortælle oplevelser etc. Men inden for den sidste uges tid er han begyndt at inddrage ordet øhhhh i starten af sætninger, når han vil fortæller os noget og han har svært ved at komme videre med de ord han vil sige. Er det bare fordi han bliver så ivrig efter at fortælle os noget, eller bør vi være opmærksomme på om det udvikler sig?
4:
Jeg har før skrevet om vores laaaange putteseancer. Det har indtil videre ikke ændret sig. Vi bruger stadig ofte over 1 time på putningen, hvor det foregår på nøjagtig samme måde hver aften. Det eneste der ændrer sig er, at min mand og jeg skiftes til at putte. Vi sidder i lænestolen, synger måske en lille sang og lytter til afslappende musik. Hvis vi forsøger at lægge ham over i hans seng inden han sover, bliver han dybt ulykkelig. Dette stopper ikke før vi tager ham op igen og går tilbage til stolen. Vi forsøger med at tale blidt til ham, nusse ham etc. mens han ligger i sengen, men intet andet end at tage ham op, hjælper.
Han står typisk op kl. 545 (HVIS han har sovet igennem - hvilket bestemt er langt fra hver uge vi oplever det), middagslur fra 12-14, puttes til natten kl. 1930, men hvor vi sidder med ham til tæt på kl 21 de fleste aftener, før han falder i søvn. Men får han nok søvn ved at sove så sent? Bør vi være mere bestemte i vores putning? Vi har virkelig brug for din hjælp her.
5:
C har ofte nogle heftige natteskræk-anfald, hvor han skriger helt vildt og slet ikke er til at komme i kontakt med. Han vil ikke røres, tages op eller lades være alene. Når/hvis vi tager ham ind i vores seng forsøger vi at berolige ham, men han vrister sig løs, kravler op i hovedenden, hvorefter han banker hovedet ind i væggen. Det er meget voldsomt at se på og vi forsøger selvfølgelig at trøste, gå lidt rundt med ham, tænde lys etc. etc. Kan vi håndtere det anderledes? Går det over af sig selv, eller kan der gøres noget?
Hjæææælp :o)
Venlig hilsen
Marianne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!