Annonce

Annonce

Svar: Hvordan støtte mor-syg dreng


5. april 2010

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Makke

Det er rigtig fint at du så vidt muligt lader Tobias være hos dig, når du er hjemme og det er muligt :)

Børn har naturligt perioder, hvor de klæber og virker mere klyngende til voksne og i forhold til Tobias´ alder, den udvikling han går igennem og det sygdomsforløb han har bag sig, så lyder det helt naturligt at han lige nu har ekstra behov for mor. Derfor er det super vigtigt at hans mordepot bliver fyldt op, så der er noget at tære af, når I ikke er sammen.

Han er stadig så lille at han ikke vil kunne forstå hvor du er, når han ikke kan se dig. Han forstår ikke hvor du går hen og når du er ude af syne føler han sig forladt og alene. Derfor er det ekstra vigtigt for ham at han kan se dig lige nu. Du mærker det når han skal sove, han vil ikke give slip, skal have din hånd at holde i, han sikrer sig at du er der. Du mærker det, når du går ud i køkkenet og han er i stuen, han græder sandsynligvis, protesterer, vil ikke have du går fra ham.

Det er som sagt naturligt og en vigtig del af hans udvikling og den løsrivelselsesproces han et eller andet sted jo skal igennem stille og roligt imens han vokser op.

Det kan dog være en god idé at 'træne' lidt uafhængighed med ham. Det kan du gøre ved at lege ...


Annonce

... borte-tit eller gemmeleg. I kan lege gemmeleg ved at inddrage storebror, lade ham gemme sig og så gå rundt og lede efter ham. Det kan give Tobias lidt fornemmelse for at man stadig er der, selvom man er ude af syne og det er også en leg som storebror vil synes er sjov :)

Du kan også gøre det, at du går lidt frem og tilbage, så han kan se dig og også høre dig, når du f.eks. er i køkkenet og han er i stuen. Motiver ham til at søge dig, brug din stemme, kald på ham, lad ham se at du er der og lok ham til at bevæge sig ud til dig, søge efter dig. Beløn ham med masser af knus og kram, når det lykkes for ham :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Når mormor skal passe Tobias, så kan hun følge den plan som jeg tidligere har sendt jer. Når han skal sove, så kan han evt. puttes med en eller anden form for klud som du har sovet med, så den dufter af dig. Start med at lade ham sidde op i barnevognen og tril en tur, hvor han mærker vinden i ansigtet, ser på ting de kører forbi osv. og så lægger mormor ham ned, når han tydeligt er træt og parat til at sove. Læg mærke til tidspunktet, det giver en idé om, hvornår han reelt er parat til at få sine lure og derved vil I på sigt lettere kunne putte ham uden at skulle gå først :)

Rigtig meget held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce