Annonce

Annonce

Svar: Søvn og bøvs


6. april 2010

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Hanne

Velkommen til og tillykke med den lille dreng :)

Nogle børn er super gode bøvsere, straks de slipper brystet kommer der en stor bøvs og alle er glade ... Andre børn har rigtig svært ved at bøvse og prutter mere. Det er måden de kommer af med luften på.

Det er naturligt sådan, at jo mere luft der skal igennem mave og tarmsystem, jo mere mavekneb og dermed ofte urolig søvn vil barnet have. Så det er som udgangspunkt en god idé at arbejde lidt på at få barnet til at bøvse.

Med den alder din dreng har nu, så er det sandsynligvis begrænset hvor meget du kan gå ind og få ham til at bøvse, som regel vil behovet for at bøvse blive mindre i takt med at barnet bliver ældre og spørgsmålet er om han har behov for at du tager ham op, når han skal af med luften. Nogle gange har han måske, men andre gange kan du bare lade ham ligge og så vil han knirke lidt, måske gylpe lidt, have brug for hjælp til at skifte lidt stilling og blive lagt lidt bedre og så kan han atter sove videre.

I takt med at han bliver ældre, begynder at sidde med op når han spiser, får skemad osv. vil det også ændre sig og tiden arbejder altså for jer :)

Når han skal bøvse er det vigtigt at hans ryg er lige og at han får armene løftet. Det vil sige at han skal helt op over din skulder at ligge med armene løftet eller du kan holde ham foran dig, med dine hænder rundt omkring hans brystkasse under hans armhuler, så ryggen igen holdes strakt. Hvis han ligger krummet sammen i din favn eller på din brystkasse vil det være sværere for ham at få luften op.

Hvis han bare hænger slapt og fuld af mælk og tydeligt ikke kan bøvse, så ...


Annonce

... må du putte ham og så vil det nogle gange ske at luften så finder vej efter lidt tid. Du kan evt. lægge et lille håndklæde ind under madrassen i liften, så han kommer til at ligge lidt højere med hovedet, det kan gøre at han lettere kan komme af med luften. Han kan og bør også stadig ligge med hovedet drejet til siden, så han kan gylpe den mælk op som evt. kommer ud sammen med bøvsen.

Når han er vågen og aktiv må du prøve at cykle med hans ben og hjælpe ham med at trille og bruge sig selv motorisk. Det er med til at holde hans mave igang og vil lette hans evt. mavekneb fordi han har svært ved at bøvse.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når han om natten vågner og søger efter brystet, så skal han naturligvis have det, hvis det er et reelt behov. Børn i denne alder kan godt have tendens til at 'slatspise' lidt og derfor søge brystet mere hyppigt. Det er derfor vigtigt at du sikrer dig at han spiser rigtig godt og effektivt, når han spiser. Det vil også kunne gøre at han bøvser bedre bagefter. Om aftenen når han søger brystet hyppigt, kan det hænge sammen med at han derved får mere koncentreret mælk og derefter sove bedre om natten.

Hans natlige uro, hvor du er usikker på hvad der sker, - her behøver du måske ikke hver gang give ham brystet, men prøv i stedet at se om du ikke med kærtegn og stillingskift kan få ham til at sove videre. Lad ham sove i egen seng eller lift om natten, stadig i soveværelset, så du har ham tæt på dig, men uden at han ligger lige foran mælkebaren, det kan gøre det lidt lettere at få ham videre i søvnen uden at amme ham hver gang.

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce