Svar: Står på tæer
Kære Mette
For at kunne holde balancen, så vil din dreng her i starten normalt bevæge sine tæer op og ned. Han vil flekse opad med sin storetå og vende lilletåen udad og gribe nedad. Det gør han for at kunne bære sin vægt samtidig med at han øver sin balance og det kan i begyndelsen også være nødvendigt for ham at stå på tæerne.
Når han begynder at kunne rejse sig selv, så vil han skiftevis stå på sine tæer og komme ned på flad fod. Det er ved at koordinere disse bevægelser, at de små børn kan flytte deres vægt og holde sig oprejst uden at falde.
Det er altså til en vis grad helt normalt at han står på tæerne, når du holder ham - han er jo stadig ikke så gammel :)
Det er dog meget ...
... vigtigt at du holder øje med at foden kan bukkes og holdes i normal stilling, som du også beskriver og det lyder ikke til at være et problem hos jer. Lige nu lyder det altså som en naturlig del af hans udvikling og det at skulle lære at holde balancen stående.
Hvis du er i tvivl, så er det dog altid en rigtig god idé at få lægen til at vurdere det. Det kan også være at der i kommunen hvor du bor er ansat en børnefysioterapeut, som lige vil kigge og vurdere. Hvis det viser sig at din dreng har problemer med at komme ned på flad fod, har stramme sener eller lignende, så er det normalt en børnefys der skal hjælpe og vejlede jer.
Håber du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

