Svar: Mad - Grød/mos
Kære Marie
Dejligt at høre at det fungerer godt med skemaden :)
I begyndelsen kan det være nødvendigt og helt fint at starte med at amme, når hun vågner og så efterfølgende, når der er ro på tilbyde lidt på en ske. Men i takt med at hun bliver ældre og måske mere 'tålmodig' vil det normalt være bedst at du starter med skemaden, når hun vågner og tilbyder brystet inden hun skal sove igen. Dette fordi det giver bedre plads i maven til begge dele.
Hvis man starter med at amme, så er der en risiko for at barnet får fyldt sig lidt for meget op med mælk og derfor ikke er interesseret nok i skemaden. Hvorimod hvis barnet starter med skemaden, så kan barnet næsten altid spise af brystet bagefter og får på den måde også naturligt ekstra væske efter at have spist. Samtidig er der noget naturligt i at barnet får mælk inden det skal puttes til lur :)
Afføringen vil naturligt blive lidt mere hård i det, når hun begynder på lidt fastere føde. Men den må ikke være hård som kugler og hun må ikke have problemer med at komme af med den. Så er det bedre at den er lidt grødet i stedet for fast. ...
... Hvis ikke der er gang i maven, så vil det påvirke hendes indtag af både mad og mælk og dermed påvirke hele hendes trivsel :)
Ekstra væske er altid godt. Det er vigtigt at du stadig ammer ligeså meget som du plejer, selvom hun nu får skemad. Hun har brug for ca 6 amninger i døgnet. Derudover kan hun få vand at drikke. Hvis det er blevet varmere i vejret hvor I bor, så har hun måske behov for lidt mere væske og det vil hun naturligt have behov for hele sommeren igennem. Så du skal måske amme lidt mere eller tilbyde lidt mere vand af kop end hvis du boede i Danmark :)
Du kan tilsætte lidt frugtmos af forskellig slags på grøden, det kan være med til at holde maven lidt mere igang. Du kan lave mos af alle slags frugt og bær, især sveskemos, blommemos, abrikosmos sætter lidt gang i maven, hvor banan kan virke lidt forstoppende.
Grøntsagsmosen kan du variere ved at bruge f.eks. kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash, ærter eller lignende lidt milde grøntsager - det kan også være med til at holde maven igang naturligt :)
Fortsat held og lykke med hende, god appetit og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

