Annonce

Annonce

Brev:

Forslag til putteritual


7. april 2010

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Forslag til putteritual

Hej Helen

Jeg har tidligere haft stor gavn af dine svar og vil derfor høre dig, om du kan hjælpe mig lidt på vej mht. putning af vores tvillinger på knap 14 måneder.

Fra de var omkring 1 år, jeg erfaret, at dagslurene har meget større betydning for deres nattesøvn og falde-i-søvn-tidspunkt, end det tidligere har haft. Ved at læse nogle af dine svar til andre i samme situation, fandt jeg ud af, at det er helt rigtigt, at de ikke bør sove senere end kl. 14, for så er der bare dømt friske drenge til kl. 21-22 om aftenen...og det orker mor og far altså ikke altid :-)

Vores putteritual er, og har altid været, at de får nattøj på efter aftensmad og leg, og så får de en flaske, mens de sidder hos os i stuen (slukket fjernsyn og dæmpet lys). Hvis alt er gået vel i vuggestuen, og de kun har sovet én lang lur på det "rigtige" tidspunkt, falder de typisk i søvn/næsten i søvn, mens de får mælken, og så kan de bare lægges op i seng.

Andre gange, af både forklarlige og uforklarlige årsager, er de overhovedet ikke trætte, men drikker deres mælk og vil derefter gerne lege lidt igen. Det er nemt at se på dem, om de er trætte eller ikke er trætte, så vi kan sagtens tyde deres signaler. MEN...vi er kommet ind i lidt af en dårlig vane med at lade dem falde i søvn eller falde hen på vores arm, da de så kan lægges uden bøvl.

Da de var mindre (3½ måned til ca. 6-7 måneder), kunne vi også lægge dem op lysvågne, og så gik det fint med selv at ...


Annonce

... ligge og falde i søvn. Men da de begyndte at kunne sidde selv og rejse sig op, ja, så begyndte balladen i sengene også, hvis de blev lagt op uden at være faldet i søvn eller faldet hen.

I perioder har vi forsøgt at sidde mellem deres senge, holde i hånd, nusse osv., men uden held - de står op og hopper og enten vræler eller griner, alt efter humøret. Så selvom jeg har læst "Godnat og sov godt" bogen både inden jeg fødte, og også efter, så er vi nu kommet ind i lidt en dårlig rytme. Det skal også siges, at tvillingerne er nødt til at dele værelse (dog hver deres seng), og det er også lidt ærgerligt, hvis den ene vækker den evt. sovende, når vi forsøger at efterleve lidt af bogens principper omkring putning.

Jeg har derfor brug for forslag til nyt putteritual - som passer til 14-måneders alderen - jeg har tænkt på godnatlæsning osv., men jeg tænker lidt, at de er for små til at kunne blive fanget/optaget af det endnu og ligge og slappe af til historier/sang? Det skal siges, at vi har det fint med aftenflasken, og tvillingerne spiser grådigt ca. 150-180 ml.

Natflasken (den fik de mellem ca. kl. 3 og 6) afskaffede vi for en måneds tid siden fra den ene nat til den anden, og det er gået fint, selvom de virkede til at være glade for den. De spiser al mad og gerne i store mængder og ligger og selv og falder i søvn til deres formiddagslur i barnevognen både herhjemme og i vuggestuen.

På forhånd tusind tak for hjælp! :-)

Mange hilsner

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce