Svar: Nu vil hun ikke spise skemaden
Kære Helle
Ligesom vi voksne kan have perioder hvor appetitten svinger, kan børn også have dette og det er helt okay, at din datter nogle dage er mere interesseret i skemad end andre dage.
Det er vigtigt at du ikke presser hende til at spise, men i stedet prøver at motivere hende. Det gør du blandt andet ved at servere maden indbydende, så det appellerer til hende i farvesammensætning og gerne lidt adskilt. Det er også vigtigt at du varierer hendes smagsoplevelser, så hun får lidt nyt som måske vil interessere og holde interessen fanget.
Og så tænker jeg også at du med den alder hun har nu, godt må prøve at give hende lidt i hånden at sutte på. Det at hun selv begynder at kunne sutte på noget, opbløde med spyt, bruge sine gummer lidt osv. vil kunne forberede hende lidt på at det er spisetid og vil samtidig give hende fornemmelsen af at det at spise er spændende og noget dejligt. Du kan derfor starte med lidt i hånden og så prøve at følge efter med skeen.
Hun må ikke få brødskorper endnu på grund af glutenindholdet, men du kan f.eks. godt give hende et ...
... stykke agurk. Hvis du skærer en skive agurk på 1½ cm. og laver et hul i midten så det bliver til en ring, så kan du sætte ringen på hendes tommelfinger og hun kan lettere holde på dem og gnave lidt i den :)
Du kan også prøve at give hende en kold gulerod eller lidt frugt at sutte på - det kan dog godt være at du skal hjælpe hende med at holde på det, eller du skal holde det imens hun sutter på det, fordi hun ikke er så gammel endnu. Det er helt okay, det handler om at give hende fornemmelsen af at det at få mad i munden er noget godt. Lige nu skal du altså ikke fokusere særlig meget på, hvor meget der kommer ind, mere at hun forbinder det at spise med noget dejligt :)
Og så skal du naturligvis medtænke om hun måske er ved at blive forkølet eller har ondt i maven eller andet. Det er meget normalt at børn i forbindelse med sygdom ikke vil spise og faktisk kan netop vægring mod mad være et af de første tegn på at barnet har det skidt ... så måske er lillepigen ved at blive syg.
Rigtig meget held og lykke, håber du kan bruge ovenstående videre :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

