Svar: Hysterisk, mad og røde pletter
Kære Kamilla
Tak for dit brev og velkommen til :) Dejligt du har fået lyst til at skrive til mig selv :)
Planen for dagen ser fin ud og jeg giver din sundhedsplejerske fuldstændig ret i, at det er vigtigt at du sørger for at Filippa får sine flasker - også selvom hun ikke beder om det. Man kan måske næste sige, at hun ikke behøver bede om det, fordi du sørger for hendes behov :)
Nu hvor hun bliver 6 måneder i dag - tillykke, - så vil det være rigtig godt at tilbyde hende lidt mad i hånden hun selv kan sutte på, opbløde med spyt osv. Det vil også være rigtig godt at variere hendes tilbud om grød, så hun nu får havregrød, øllebrød og flerkornsgrød og derfor kommer væk fra den første babygrød, som lyder til at kede hende.
Hun skal samtidig have kød og fisk i sin grøntsagsmos - i det hele taget sker der rigtig meget på madfronten lige nu :)
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tidspunkter ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske
Morgen 8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, f.eks. appelsinbåde eller både af blomme eller lignende saftigt og blød frugt.
Flaske og puttes til formiddagslur kl. ca 10 ligesom nu
Frokost 13: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres derudover med lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur kl. 15 som nu
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres også her med lidt brødskorper i hånden at gumle på og vand af kop.
Puttes til natten med en flaske kl. 21
Nat 02: Flaske
På sigt vil hendes rytme sandsynligvis ændre sig, så hun begynder at sove kortere formiddagslur, sove middagslur tidligere end nu og dermed også gå tidligere i seng om aftenen - f.eks. kl. 20. Det vil betyde at hun kan få sine aften/natflasker kl. 19.30. 24 og 06 og I vil kunne sove fra midnat og til næste morgen tidlig ... en sådan rytme vil mange forældre synes er rar, men hvis I trives med tingene som det er lige nu, så lad det blive ved det. Man skal i princippet ikke ændre ...
... på noget som fungerer :)
Mad i hånden vil styrke hende mundmotorisk, den lidt grovere type grød som havregrød og lidt kød og fisk i mosen giver struktur og lidt mere med og det vil hjælpe hende på sigt og gøre hende klar til mere 'tygge-mad'.
Med hensyn til hysteri, så er din datter ikke bevidst om at hun tager fat i dugen eller hamrer hovedet ned i bordet. Hun gør det impulsivt, hun griber i det hun kan få fat i og hovedet er tung og falder let forover, når hun bliver ked af det og naturligt mister kontrollen over sig selv :)
Det er helt naturligt at hun kan blive frustreret og ulykkelig, når hun ikke føler sig forstået - f.eks. når du vil have hun skal spise og hun ikke har lyst ... her kan det aflede hende lidt hvis du starte med at give hende mad i hånden, som hun kan gumle på og så følger du efter med skemaden.
Tag hende op til dig, hjælp hende til fysisk ro, når hun bliver så ked af det, så er hendes krop fyldt med stresshormoner og det er din varme og nærhed og beroligelse der får hende til at falde til ro og slappe af igen.
Pletterne under hagen, ørerne og i nakken kan godt være børneeksem eller tør hud. Det kan dog også være at hun sveder meget og derfor bliver fugtig og derefter tør netop disse steder. Under hagen kan det også skyldes savl, i nakken at hun sveder på grund af tøjet og bag ørerne kan det være mælk eller savl som finder vej derom, når hun spiser.
I skal være meget opmærksomme på at holde hende ren og tør netop disse steder og det er fint at bruge lidt zinksalve, når I oplever at det virker. Fugtighed disse steder kan dog også udvikle sig til svamp og det skal i givet fald behandles med en medicinsk creme, som I får på recept hos lægen.
Når hun er i bad så vær opmærksom på at få vasket og tørret hende grundigt i alle hudfolder bagefter. Der må ikke sidde sæberester og hun må ikke være fugtig. Læg hende på maven, så hagen løftes og der kommer luft til, dup hende tør bag ørerne med en stofble eller et blødt håndklæde.
Håber ovenstående kan hjælpe lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

