Brev:
Ammestop - er vores dagsplan ok?

Hej Helen,
Håber du har haft en dejlig påske og nyder det dejlige forårsvejr vi indimellem har :)
Jeg har jo skrevet til dig en del gange vedr. min datter og nu presser der sig endnu et spørgsmål på, som jeg håber du kan hjælpe mig med.
Min datter er ved at blive kørt ind i vuggestue som er gået over al forventning (selvom hun aldrig er blevet passet af andre end hendes far og jeg). Så det er vi bare så glade for :)
E er blevet ammet rigtig meget, helt indtil nu, 1-2 gange om natten og 1-2 gange dag og så lige inden hun skulle puttes. Jeg fik dog nok i går da hun de sidste par nætter vågnede hver time og ville have bryst SELVOM hun havde spist godt om dagen og havde fået go nat grød inden puttetid.
Så jeg ammede som sidste gang kl. 22 og besluttede hun ikke skulle have bryst når hun vågnede (og hun vågnede altså allerede kl. 23.15), jeg tilbød hende vand og mælk og trøstede hende ellers ved at tage hende ind til mig og nusse da hun vågnede og var meget ulykkelig.
Jeg har prøvet at trappe ned stille og roligt men det fungerede bare slet ikke, for hun er ofte syg og ender med kun at leve af min mælk under sygdom og vi er slået tilbage til start! Så jeg følte mig nødsaget til at tage en kold tyrker. Første gang hun vågnede var hun vågen 3 timer og faldt til sidst i søvn og anden gang var hun vågen 2 timer og faldt så i søvn og vågnede kl. 8.
Til morgenmad fik hun tilbudt havregrød og mælk, mælken drak hun meget af men havregrøden blev ikke til mere end ca. 1 dl.
Mit spørgsmål går på, hvornår hun skal ammes sidste gang og hvor længe jeg skal forvente hun sover uden mad/vand (hun har siden hun blev født max sovet 3 timer sammenhængende, hvorefter hun er vågnet for at blive ammet, så jeg ved heller ikke hvor meget jeg kan forlange hun sover fra den ene dag til den anden).
Jeg har tænkt mig ...
... følgende dagsplan:
Kl. 7.30 vågner og får morgenmad (ville gerne amme her men så spiser hun ikke morgenmad inden hun skal i vuggestue)
Kl. 8-8.30 i vuggestue
Kl. 10 får hun lidt rugbrød, frugt eller a38 med mælk af kop
Kl. 10.30 bliver hun lagt ud og sove formiddagslur (sover 1-1½ time)
Kl. 11.30/12 frokost – hvad vuggestuen nu har bestemt + vand af kop
Kl. 14/14.30 bliver hun tilbudt lidt at spise + vand af kop
Kl 14.30 Sover eftermiddagslur (sover ca. 1 time)
Kl. 15.30 frugt og hentes efter hun har spist frugt + mælk af kop
Kl. 17.30 spiser vi aftensmad sammen + vand af kop
Kl. 19.30 tilbydes natgrød som hun spiser ca. 0,75 - 1 dl. Af
Kl. 19.45 ammes og puttes i sin seng hvor hun selv falder i søvn mens hun snakker med sin bamse.
Er det ok at beholde den ene amning inden hun bliver puttet eller er det bedre den helt skal væk ?? (hvis det nu forvirre hende). Vi elsker begge amningen og jeg har ikke noget imod at amme hende lidt endnu, hvis det kan blive ved den ene gang inden putning.
E er meget vild med brystet og efterspørger det mange gange i løbet af dagen, så jeg må aflede hendes opmærksomhed ved at tage hende op, lege med hende eller bare nusse/kramme så hun stadig har nærheden og hun ikke både skal undvære bryst og mors kærtegn/nærhed.
Men i bund og grund vil jeg gerne vide om den ene amning kan bibeholdes, eller om det vil forvirre hende mere så vi helt skal stoppe? Og om vores dagsplan ser nogenlunde ud ??(vuggestuen er meget fleksibel og vil gerne imødekomme vores ønsker om mad/søvn osv. )
Desuden har hun grundet sygdom + for meget amning om natten ikke taget på de sidste 2 måneder. Hun er 78,5 cm og 9,3 kg nu, er det ok?? Jeg ved hun er lang og hun mangler heller ikke noget som sådan, men hendes vægtkurve stagnerer og det skal den vel ikke?).
Mange hilsner fra E’s mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder